Hendes tidligere plader var hurtigt glemt. Så blev hun skilt og skrev nogle ordentlige sange
Den tidligere Hannah Montana-stjerne har – efter et meget langt tilløb – indspillet nogle sange, som man orker at opholde sig ved i mere end et par minutter.
Som feteret popstjerne og stilikon har den nu 30-årige tidligere Hannah Montana-teenagestjerne Miley Cyrus spist sine hårdt prøvede fans af med den ene ligegyldighed efter den anden.
Det føles som om, at hun brugte 10 år på at række tunge, hver gang der var en fotograf til stede. Det var som om, at hun ville fjerne opmærksomheden fra de kalorielette sange, som gik ind ad det ene øre og ud af det andet.