- For abonnenter
»Vi må æde, ryge og drikke os halvt ihjel. Hvorfor må vi ikke selv beslutte, hvornår vi vil dø?«
Kirsten Jacobsen og hendes mand havde givet hinanden et løfte: »Hvis du bliver syg, vil jeg aldrig nogensinde overlade dig til en skæbne, du ikke selv ønsker.« Men virkeligheden er altings prøve, og da den kendte journalists elskede gennem 41 år blev ramt af en blodprop, indså hun, at løftet var sværere at holde, end hun havde forestillet sig.
De havde givet hinanden et løfte. Hvis den ene blev alvorligt syg eller ramt af en ulykke, der skubbede så meget til livet, at det ikke længere var værd at leve, ville den anden træde til. Som en frelsende engel, der hjalp den nødstedte med at komme herfra på en værdig måde.
Det er et af den slags løfter, der er lettere at tale om end at føre ud i livet. For hvad gør man, når virkeligheden indhenter ordene? Når døden ikke længere er en abstrakt størrelse, der venter et sted derude i fremtiden, men pludselig trænger sig på med alle sine spørgsmål. Her og nu.
Det ved Kirsten Jacobsen alt om.
