- For abonnenter
»Det cigarførende publikum er en fordom, som jazzen lider under«
Jazzmiljøet i Danmark har haft trange kår siden storhedstiden i 1960’erne, men genren oplever i disse år en opblomstring, som er drevet af unge talenter. Viktoria Holde Søndergaard satsede alt og kan nu leve af sin musik. Hun peger dog på flere hæmsko for genrens udvikling.
Danmark er anerkendt som et vigtigt land i jazzhistorien.
I begyndelsen af 1960’erne blev Jazzhus Montmartre i København et mødested for både danske og internationale jazzmusikere, og få år senere flyttede top-saxofonisterne Ben Webster og Dexter Gordon sågar hertil. Vi sendte bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen den anden vej over Atlanten.
Men genrens storhedstid ebbede hurtigt ud. Mange af landets jazzklubber forsvandt efter 1970, da de ikke kunne klare konkurrencen med beatkulturen, og længe har jazzmusik i Danmark været en niche, der dyrkes af et lille, modent og dedikeret publikum.
Forhåndsantagelserne om jazz knytter sig til forestillinger om cigarer, stråhatte og gråt hår, men ingen af delene er at se en onsdag aften i januar i det røde skær fra neonlamperne på Erlings Jazz- og Ølbar i Aarhus.
