Fortsæt til indhold
Kultur

Fra Cannes til Velling i Vestjylland: Hun elsker sit nye "Meter i sekundet"-liv

Hjemme hos Elsebeth Pugflod Lamare i Velling står en signeret udgave af den prisvindende roman "Meter i sekundet". Som tilflytter genkender hun bl.a. jernbanebroen, som kun bilister med dødsforagt ikke frygter. Nu er bogen blevet til film – lige uden for tilflytterens vindue.

I Velling banker man på døren tre hurtige gange og går ind. Uden at vente på ”kom ind”. Her kommer en væsentlig bonusinfo til den lokale tradition: Det drejer sig om bagdøren.

»Har du ikke læst det i bogen? Fordøren er altid låst,« råber Elsebeth Pugflod Lamare, da hun åbner bagdøren og signalerer, at det er den ulåste vej ind til hendes gamle, renoverede rødstenshus midt på hovedgaden i Velling. I smørhullet mellem købmanden og kirken.

»Det var engang byens telefoncentral. Det passer meget godt til en gammel sladretaske som mig