Prestigefyldt europæisk pris går for første gang til dansk museum

Arbejdermuseet i København får Europarådets museumspris, der har været uddelt siden 1977.

Artiklens øverste billede
Arbejdermuseet blev grundlagt i 1982 og har hjemme i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879. Arkivfoto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Arbejdermuseet i København bliver nu hædret med en fornem international pris.

I en pressemeddelelse oplyser museet således, at det bliver modtageren af Europarådets museumspris i 2023.

Prisen er blevet uddelt siden 1977 og gives til et museum, der har givet et ”markant bidrag til forståelsen af europæisk kulturhistorie”. Det er første gang, at den går til et dansk museum.

Det er kulturkomitéen i Europarådets Parlamentariske Forsamling, der vurderer, hvem der skal modtage prisen.

- Museet sætter fokus på temaerne dialog, den fortsatte udvikling af demokratiet, klimaforandringer, et ligestillet samfund, arbejdsmarkedet og politisk aktivisme, siger italienske Roberto Rampi, der er medlem af kulturkomitéen, på Europarådets hjemmeside.

- Det giver rum til møder og opfordrer folk til at samles. Museet har potentiale til at blive et fyrtårn for aktivisme, ligesom det var i fortiden.

Arbejdermuseet blev grundlagt i 1982 og har hjemme i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879. Museet dokumenterer og formidler leve- og arbejdsvilkår for danske lønarbejdere samt arbejderbevægelsens udvikling gennem de seneste 150 år.

For nylig gennemgik Arbejdermuseet en omfattende restaurering, og Europarådets museumspris gives netop til nyopførte eller nyligt restaurerede museer.

- Det er helt almindelige lønmodtagere, der har rejst Arbejdermuseets bygning. Og det er deres historie, der bliver fortalt i udstillingerne og i de mange undervisningsforløb. Denne pris giver museet motivation til fortsat at gøre sig relevant over for denne brede del af befolkningen, siger Morten Skov Christiansen, Arbejdermuseets formand og næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, i pressemeddelelsen.

Den formelle overrækkelse af Europarådets museumspris sker ved en ceremoni i Strasbourg 26. april 2023.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.