Fortsæt til indhold
Kultur

Serieklummen: Ukendt streamingtjeneste byder nu på nogle af de bedste britiske krimier

En lidt underkendt streamingtjeneste har gjort et scoop ved at samarbejde med BritBox. Nu kan danske seere nyde kvalitetskrimier som "Line of Duty", "Vera" og "Uforglemt" ét sted.

Hver måned kommer Jyllands-Postens magasinredaktør, der er passioneret serieforbruger, med personlige anbefalinger og guider til de mest interessante premierer.

Line of Duty

Den er lille, ukendt og underkendt. Og det er der en grund til, for streamingtjenesten C More brillerer ikke just med store budgetter eller spændende seriesatsninger.

Tidligere har jeg nogle gange haft lidt svært ved at finde noget interessant at se på C More, men for nylig skete der noget. Et samarbejde med BritBox har bragt et væld af gode britiske krimier fra bagkataloget ind i de danske stuer. I tårnhøj kvalitet.