Kan vi vende udviklingen ved at give indholdet i en redigeret og sobert skrevet anmeldelse forrang? Kan vi gøre stjernegalaksen mindre?
Klumme: De fleste ved, at en boganmeldelse på én stjerne betyder offentlig ydmygelse. Seks stjerner betyder en forfatter besvimet af glæde. Men var det en idé at se tilbage på den tid, hvor ordene stadig vægtede mest?
I foråret 2011 var jeg inviteret til en lille krimimesse i den italienske bjergby Courmayeur, hvor jeg skulle tale om en mytologisk thriller, jeg havde skrevet. Det var på det tidspunkt, da alle aviserne ude som hjemme ikke så lang tid forinden var overgået til et fuldtonet stjerne- eller hjertesystem i deres måde at anmelde bøger på, hvilket umiddelbart gjorde dommen nemmere at destillere, men derved samtidig undergravede selve anmeldelsens indhold og betydning.
Jeg mødte hurtigt mine kolleger, blandt dem en herligt overstrømmende britisk fyr ved navn R.J. Ellory, som havde luret, hvordan man navigerede møderne på en festival uden at blive forvirret, og vi blev hurtigt kammerater. Han havde på det tidspunkt høstet anerkendelse i en genre, som ikke var stueren endnu: Hans krimi ”A Quiet Belief in Angels” havde allerede solgt mere end 100.000 eksemplarer i hjemlandet, og han havde vundet store priser.
Og det var ikke bare de almindelige anmeldelser af hans bøger, som var femstjernede, nej, helt ud i internettets hjørner, dér, hvor læsernes bedømmelser på Amazon og Goodreads kort forinden havde tilkæmpet sig en betydning, var der også kun ros. Han var så flink en fyr, at man kun kunne unde ham det.
Da det blev afsløret,