I 2015 opfordrede kendt skuespiller til at slippe »baconen« fri – nu er den på vej ud i det fri

Jublende, nøgne og halvnøgne unge mænd fylder omklædningsrummet. En anonym penis følger sin ejermands hoppende bevægelser, mens hovedløse mænd forlader bruserens stråler med det blottede køn dinglende mellem benene.

Nogle får det til 21, andre påstår, at der er 30 penisser i scenen fra HBO-serien ”Euphoria”, som igennem to sæsoner har vist det mandlige kønsorgan i adskillige situationer.

Og serien er langtfra den eneste, som har fjernet figenbladet fra fallossen. ”Scenes From a Marriage”, ”Sex/Life”, ”Succession”, ”Pam & Tommy”, “The White Lotus” og ”And Just Like That” er bare nogle af de titler, som er gået hele vejen, når det gælder den mandlige anatomi. En udvikling, som er så markant, at adskillige amerikanske magasiner har bemærket det, de kalder ”full frontal nudity”.

I 2015 forsøgte skuespiller Kevin Bacon at slå et slag for ligestillingen mellem kønsorganerne, da han i en humoristisk video for mediet Mashable proklamerede:

»D’herrer, det er på tide at befri baconen. Og med bacon mener jeg naturligvis jeres diller, jeres nosser og jeres røv.«

Nu tyder meget på, at budskabet til dels er blevet hørt. Flere instruktører har udtalt, at de vil gøre op med den overrepræsentation af nøgne kvinder, som man har set på film og tv. Over for onlinemediet Thrillist kalder Jason Collins 2021 for »penissens år«. Han ejer firmaet Autonomous FX, som siden 2005 har leveret specialmakeup, proteser og andre rekvisiteffekter til film-, tv- og musikbranchen.

Han vurderer, at han har kreeret 15 falske penisser på halvandet år, bl.a. til ”Euphoria”.

Kontrol over penis

For når mandlige skuespillere smider tøjet på film, er det langtfra altid deres medfødte vedhæng, som vises frem. Eric Dane, som medvirker i ”Euphoria”, hvor han bl.a. har et syv minutter langt nøgent sammenbrud, har fortalt magasinet Men’s Health, hvordan han selv var med til at udvælge sin protese.

»Jeg havde fuldstændig kontrol over penissen. For den skulle forestille at være min. Jeg godkendte den.«

Også i serien ”And Just Like That” – efterfølgeren til ”Sex And The City” – blottes organet i en scene, hvor en af hovedpersonerne skal til at udføre oralsex på sin mand, da hun bliver afbrudt af sin datter. Her er ligeledes tale om en protese, har manuskriptforfatteren bekræftet om det velvoksne lem.

Men de kunstige lemmer er problematiske, mener professor emeritus ved Arizona University Peter Lehman, som tidligere har udgivet bogen ”Running Scared: Masculinity And The Representation Of The Male Body”.

»Det er meningen, at vi skal sige: ”Åh hvor er det befriende at se mænd blive behandlet som kvinder, og det har givet ens spilleregler”. Men det befrier ikke mandekroppen. Det reproducerer mange af de gamle, traditionelle falliske opfattelser af mandekroppen,« siger han til Vanity Fair og peger på, at proteserne fastholder, at penissen har en særlig betydning og derfor skal vises på en bestemt måde.

Flere medier har da også analyseret brugen af penissen på tv, hvor den enten kan fortælle noget om giftig maskulinitet, om magt, om skrøbelighed eller indtage en komisk rolle, som i historien om Pamela Andersen og Tommy Lee i serien ”Pam & Tommy”. Her er sidstnævnte udstyret med et talende kønsorgan.

Ifølge intimitetskoordinator Amanda Blumenthal er mange skuespillere utilpasse med at vise deres egne kønsorganer og foretrækker derfor det intime kostume.

»Jeg tror, at det virker som et skjold og gør, at nogle skuespillere føler sig mindre udsatte,« siger hun til Thrillist.

Værre end kvindekroppen

Det er dog ikke kun attrapper, som blikket kan fæstne sig ved. I HBO-serien ”Minx” bliver seerne allerede i første afsnit mødt med en montage af penisser i forskellige former, farver og størrelser. Handlingen udspiller sig i 1970’ernes Californien, hvor en intellektuel feminist og en lurvet pornoudgiver slår pjalterne sammen om det erotiske kvindemagasin Minx. Klippet drejer sig om udvælgelsen af den (tisse)mand, som skal agere blikfang i første udgave. For kvinder, vel at mærke.

Og her indgår altså en vifte af, hvad seriens skaber, Ellen Raporto, har bekræftet, er vaskeægte penisser.

»Jeg ønskede, at serien skulle virke nede på jorden og ægte. Det forsøgte jeg også at gøre med penisser,« forklarer hun til New York Times.

Samtidig har hun dog også afsløret, at der optræder fire proteser i serien. Ikke mindst hos den mand, som i sidste ende bliver udvalgt som forsidemodel.

Spørgsmålet om ægte eller uægte kommer således til at fylde, når manden blotter sit køn på skærmen.

Mette Byriel-Thygesen er museumsinspektør ved Nationalmuseet og ekspert i seksualitetens kulturhistorie. Hun har også bemærket, at lemmet har fået en plads i mainstreamserier.

»I en serie som ”Pam & Tommy”, hvor Tommy Lee har en samtale med sin penis, tænkte jeg: ”Ser jeg virkelig det her. Og i så lang tid?”«

Hun fortæller, at penissen historisk set har været forbundet med noget forbudt.

»Vi har mest af alt været vant til at blive konfronteret med penisser i pornofilm, hvor de altid er veludrustede og erigerede. Penissen har næsten stået som noget af det værste, man kunne vise frem. Det har været voldsommere end at vise den nøgne kvindekrop,« siger Mette Byriel-Thygesen, som påpeger, at man dog heller ikke ser mange klitorisser eller kønslæber på tv eller streamingkanalerne.

Etnolog og trendekspert Julia Lahme forklarer, at mens den nøgne kvinde »yder en service, en imødekommende lækkerhed, så har det, når manden står i samme situation, tit et anstrøg af at vise magt«.

Både Byriel-Thygesen og Lahme mener, at udviklingen kan ses som et tegn på, at kvinden ikke længere er helt så alene om at blive objektiviseret. At det går i retning mod ligestilling, når det gælder den fysiske blottelse.

»Der har været tale om et privilegium, hvor manden har haft ret til ikke at vise sig selv frem,« siger Julia Lahme.

Også i Danmark

Hun nævner den erotiske film ”Fifty Shades of Grey” som et eksempel. Den beskriver forholdet mellem den studerende Anastasia Steele og forretningsmanden Christian Grey.

»Man ser kun Christian Grey knalde med cowboybukser på. I langt de fleste scener er han fuldt påklædt, når man ellers tænker, at det ville have været naturligt, hvis han havde været nøgen. Så i et popkulturhistorisk lys vil jeg helt klart sige, at vi nærmer os et afgørende privilegiefald, og det er spændende.«

I dansk kontekst peger de to eksperter på popsangeren Tobias Rahim, der i 2021 lod sig fotografere med sin bare overkrop og bare lem.

»Damer over det ganske land har den nøgne Rahim hængende på deres køleskab. Jeg har set lige så mange nøgne Tobias Rahim’er, som jeg har set aber fra Kay Bojesen i de danske hjem. Han er alle steder. Eller hans tissemand er alle steder. Og dér er konteksten, at kvinderne giver sig selv lov til at objektivisere manden, og det er et spørgsmål om ligestilling,« fastslår Lahme, der også medvirker som ekspert i DR-programmet ”Gift ved første blik” og i den forbindelse har besøgt adskillige potentielle deltagere.

Hun mener ikke, at det er et problem med proteser, så længe vi heller ikke diskuterer skuespillere med brystimplantater. Mette Byriel-Thygesen er omvendt skuffet over, at det reducerer mangfoldigheden.

»På den ene side er man klar til at sige: Nu viser vi også ”full frontal nudity”, for det har vi ofte set hos kvinder, men så er man alligevel ikke klar til at gå hele vejen, fordi man stadig holder penis skjult.«

Peter Lehman er enig.

»En moden repræsentation af virkelige, mangfoldige penisser, uden skam eller særlig betydning, ville være langt mere værdig til medieopmærksomhed end proteser. Det ville for mig at se være ægte revolutionært,« skriver han på mediet The Conversation.