Dronningen har inspiceret egne værker på fransk udstilling

En udstilling af dronning Margrethes værker er åbnet i Frankrig, og onsdag har kunstneren selv været forbi.

Artiklens øverste billede
Dronning Margrethe deltager i ferniseringen af udstillingen "Margrethe II de Danemark, artiste-Reine", som består af mere end 60 af hendes egne værker. Foto: Valentine Chapuis/AFP

Dronning Margrethe har onsdag besøgt en udstilling med malerier, akvareller og découpager, som hun selv har kreeret, i Cahors i Frankrig.

Udstillingen hedder ”Margrethe II de Danemark, artiste-Reine” og markerer dronningens 50-års regentjubilæum.

Samtidig understreger det de tætte bånd, som i generationer har bundet kongefamilien tæt sammen med området ved Cahors.

I Cahors ligger nemlig Chateau de Cayx, der har været ejet af kongefamilien siden 1974. Dronningen og afdøde prins Henrik har brugt det som sommerresidens.

Udstillingen blev i midten af juli indviet af prinsesse Marie, som siden 1. oktober sidste år har arbejdet som kulturrepræsentant på Danmarks ambassade i Paris. Her er hendes opgave at styrke dansk kultur og samarbejde.

Men onsdag har kunstneren bag udstillingen altså selv deltaget i ferniseringen.

Det ældste værk på udstillingen er et orange blomsterbillede af morgenfruer. Det malede dronningen i 1947, da hun var syv år og gik i skole på Amalienborg.

Siden hun var barn, har dronningen holdt af at tegne og male og udfolde sig kreativt.

På udstillingen er der også landskabsmalerier fra Chateau de Cayx og fortolkninger af H.C. Andersen-eventyret ”Snedronningen” igennem découpager, hvor udklip limes sammen til nye motiver.

Ifølge kongehuset er det være første gang, at franskmændene kan ”opleve en samlet, retrospektiv udstilling” af dronning Margrethes ”mangfoldige kunstneriske virke”.

Dronningens arbejde med at male billeder blev mere og mere seriøst i begyndelsen af 1970’erne.

Det var nogenlunde samtidig med, at hun illustrerede Tolkiens ”Ringenes Herre”-trilogi under pseudonymet Ingahild Grathmer.

Dronning Margrethe har løbende udstillet sine malerier, lavet kulisser og kostumer til balletforestillinger. Hun har også designet og syet tekstiler - herunder bispekåber til danske kirker.

Og på byens bibliotek, la médiathèque du Grand Cahors, vises netop dronningens illustrationer til fantasybøgerne. Udgaven med de illustrationer blev udgivet i 1977.

Udstillingen på Musée Henri-Martin løber frem til 5. marts 2023.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.