Satire i korssting: Hun opkøber gamle broderier og giver dem nye budskaber
Rikke Mia Skovdal er satiriker og broderist. Og så genbruger hun – både talemåder og gamle broderier. Det sidste er en vigtig fremtidig tråd for modeindustrien, som er blandt de største miljøsyndere i Europa.
»Sku’ dét nu være moderne.«
Sådan lyder et af mange håndbroderede budskaber sat i glas og ramme og til salg på Instagram-profilen ”Lidt broderi har aldrig skadet”.
Ja, lyder det korte svar på det retoriske konturstingsbroderede spørgsmål, det sku’ faktisk forestille at være moderne.