Sangskrivernes frontfigur synger med på Pernille Rosendahls kritik af Spotify

Ordene er så spidse, at de kunne optræde i omkvædet til en protestsang.

»Vi satser allesammen lige meget i den indledende fase. Men så snart, det bliver et hit, træder uligheden ind. For alle andre tjener langt mere end sangskriverne,« konstaterer Tobias Stenkjær om økosystemet i musikbranchen.

Han er forperson i interesseorganisationen DPA, der repræsenterer de professionelle sangskrivere og producere herhjemme og slås side om side med rettighedsorganisationen Koda for at forbedre medlemmernes vilkår i en digital tid domineret af streamingtjenesten Spotify.

Når den svenske tjeneste siger tak for musikken til alle ophavsfolk rundt om sangene, må sangskriverne nemlig nøjes med 15 pct. af indtægterne, mens artisterne og pladeselskaberne får 55 pct., inden Spotify selv tager sig af de resterende 30 pct.

Det har fået et af de største navne på den danske musikscene, Pernille Rosendahl, til at efterlyse en mere lige fordeling og et fuldt stop for gratisdelen af Spotifys forretningsmodel, hvor 240 mio. brugere i øjeblikket kan tilgå alverdens sange kvit og frit mod at acceptere reklamepauser undervejs.

»Vi råber vagt i gevær nu, fordi det økosystem, vi er en del af, ikke er bæredygtigt mere,« skriver Pernille Rosendahl i en fælleskronik med Anna Lidell, som er forperson for Koda, der står får at inddrive musikernes penge.

I kronikken tager de afsæt i, at de mest populære danske hit streames omtrent 100.000 gange i døgnet og har været gennem hænderne hos mindst tre forskellige sangskrivere. Det betyder ifølge den nuværende fordelingsnøgle, at selv en særdeles succesfuld hitmager blot har udsigt til en månedsløn på 11.500 kr. før skat i sådan et tilfælde.

»Med andre ord skal der mange hits og streaminger til at brødføde en dygtig sangskriver. Lønnen ligger under den laveste dagpengesats,« lyder det i kronikken.

Flere faktorer bag skævvridning

Hvor svært det er at tjene penge på sangskrivningen, fremgår af en opgørelse blandt de 48.000 sangskrivere, komponister og tekstforfattere i Kodas kartotek. Færre end 1.200 af dem tjener mere end 30.000 kr. om året i rettighedsvederlag, mens størstedelen af medlemmerne må tage til takke med mindre end 1.000 kr. på den konto.

Derfor er det helt forkert at tro, at kunsterne bag versefødderne vader i penge, understreger Tobias Stenkjær fra DPA.

»Det er virkelig, virkelig svært at få noget, der ligner en månedsløn, medmindre du er oppe i to- og trecifrede millionstreaminger,« siger forpersonen og peger på, at der udgives 60.000 nye sange online hver eneste dag i den stadig mere intensiverede konkurrence.

Skævvridningen af musikbranchen skyldes for ham at se flere faktorer. For det første sidder tre pladeselskaber – Universal, Sony og Warner – på mere end 60 pct. af det globale marked og er dermed tunge at flytte i forhandlingerne. Og for det andet har branchen forsømt at omstille hele sit økosystem til den digitale æra, hvor udgifterne til indspilning og distribuering af musik er minimale sammenlignet med tidligere.

»Vi har videreført det gamle årtusindes fordelingsnøgle til det nye årtusinde,« siger Tobias Stenkjær.

DPA ser gerne, at sangskrivernes andel stiger til mindst 30 pct., så branchen ikke ender med at forvise de dybt specialiserede fagfolk, der formår at udstyre artisterne med de helt rigtige tekster.

Spotify tilkendegiver i et skriftligt svar, at tjenesten sidste år lancerede kampagnen ”Loud & Clear” med et mål om at gøre aflønningen i musikindustrien mere gennemsigtig.

Samtidig pointerer Spotify, at udbetalingen ikke foregår direkte til artisterne og sangskriverne, men til de overordnede selskaber og producenter, der derefter sørger for den endelige fordeling af pengene.

»Vores mål er at hjælpe flere artister og sangskrivere med at få fanbasen til at vokse. Takket være indsatsen var Spotify sidste år i stand til at udbetale mere end 1 mia. dollars til indehavere af udgivelsesrettigheder,« skriver Spotify til Jyllands-Posten.