- For abonnenter
I tre år sejlede familien Jorden rundt: »Turen har fået mig til at reflektere over, hvordan jeg egentlig gerne vil bruge de timer, jeg har til rådighed i mit liv«
For to år siden vendte journalist Stine Skriver hjem efter tre års jordomrejse sammen med sin familie. Verden lignede sig selv, men det var alligevel som om, at alting var forandret. Nu skulle familien igen finde sig til rette, men hvordan gør man det, når hverdagen i flere år har lignet et eventyr?
Forestil dig, at du har været på dit livs rejse. Gennem tre år har du sejlet på verdenshavene og besøgt skjulte paradisøer med turkisblåt hav og hvide strande. Du har fanget fisk og klatret efter kokosnødder. Levet på bare tæer med kun det allermest nødvendige inden for rækkevidde, langt væk fra hverdagens trædemølle med arbejde, madpakker og skole-hjem-samtaler.
Sådan så virkeligheden ud for journalist Stine Skriver, hendes mand, Robert Firkic, og deres to børn, Sonia og Sebastian. I sommeren 2017 stævnede de ud i båden ”Calle II” fra Dragør Havn for at sejle Jorden rundt, og i næsten tre år levede familien sammen på 15 kvm – langt væk fra hverdagens ståhej.