- For abonnenter
»Heksen er jo et symbol på at brænde uskyldige kvinder på bålet – alligevel står vi helt glade og synger rundt om sankthansbålet, mens vi futter heksen af«
Et mindesmærke for hekseafbrændinger i Køge har fået forfatter og kunstner Olga Ravn samt museet KØS til at gentænke, hvordan og hvem vi skal minde i vores offentlige rum.
»Her huserede Kiøge Huskors 1608-1615.«
Sådan står der på en gammel mindeplade på en husmur i nærheden af rådhuset i Køge. Pladen refererer tilbage til en blodig affære, som begyndte i 1608, da købmand Bartskjær og hans kone, Anna, over en årrække følte sig hjemsøgt af djævlen. De hørte for eksempel høns klukke, som de ikke havde, og flere af børnene blev syge.