Zelenskyj fejrer Eurovision-sejr: Vores musik erobrer Europa

Ukraine sejrede stort i lørdagens finale i Eurovision. Især seerne stemte på det ukrainske bidrag.

Artiklens øverste billede
Kalush Orchestra kan kalde sig vinder af Eurovision 2022, efter at gruppen fik hele 438 point ved lørdagens finale. - Foto: REUTERS/Yara Nardi

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, glæder sig over landets sejr ved Eurovision i et opslag på det sociale medie Facebook.

- Vores mod imponerer verden, vores musik erobrer Europa, skriver præsidenten blandt andet.

Lørdag vandt Ukraine Eurovision, der blev afholdt i Torino i Italien. Ukraine fik 631 point i alt. 165 point mere end Storbritannien, der kom på andenpladsen.

Det er det ukrainske band Kalush Orchestra, der hev sejren hjem med sangen ”Stefania”.

Og det var især stemmerne fra seerne hjemme i stuerne, der førte Ukraine helt til tops på pointtavlen.

Da jurystemmerne var afgivet, lå Ukraine nummer fire med 192 point. Seerne gav dog det ukrainske bidrag hele 439 stemmer, og det lykkedes altså ikke andre lande at overhale Ukraine.

Zelenskyj takker også alle, der stemte på Ukraine.

- Tak for sejren, Kalush Orchestra og alle, der stemte på os.

- Jeg er sikkert på, at lyden af sejr i kampen mod fjenden ikke er langt væk, skriver præsidenten videre.

Ved afslutningen af Ukraines optræden kom bandets forsanger, Oleh Psiuk, med et budskab til tilskuerne.

- Hjælp Ukraine, hjælp Mariupol. Hjælp Azovstal lige nu, lød det fra scenen.

European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, siger, at det ikke får konsekvenser for bandet, at det sendte et politisk budskab, selv om det egentlig er imod reglerne.

- Vi forstår de dybe følelser vedrørende Ukraine i øjeblikket og tror, at bemærkningen fra Kalush Orchestra og andre artister, der udtrykker støtte til det ukrainske folk, gør det fra et humanistisk standpunkt og ikke et politisk, lyder det fra EBU i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er tredje gang, at Ukraine vinder Eurovision, siden landet var med for første gang i 2003. Senest var i 2016.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.