Ukraine er storfavorit i Eurovision: Det sker hvis de vinder

Lørdag aften kan Ukraine vinde Eurovision for tredje gang. Sker det, skal landet være værtsland næste år.

Artiklens øverste billede
Kalush Orchestra fra Ukraine er storfavorit til at vinde ved Eurovision. Foto: Yara Nardi/Reuters

Hvis man skal tro bookmakerne, så behøver Kalush Orchestra knap nok gå på scenen i lørdagens Eurovision-finale og fremføre sangen ”Stefania” for at vinde hele showet.

Sejren er så sikker, at det kun giver pebernødder, hvis man spiller på det krigsramte land.

Men om det er på grund af sangens kvalitet eller et signal om støtte fra de europæiske tv-seere til Ukraine, der i februar blev invaderet af nabolandet Rusland, er der delte meninger om.

Skulle bookmakerne få ret, så vinder Ukraine ikke bare trofæet og æren, men også retten til at afholde showet næste år.

Og det kan selvsagt blive en umulig opgave i et krigsramt land.

Derfor anser melodigrandprix-ekspert Ole Tøpholm det som usandsynligt, at Ukraine kommer til at afholde showet i 2023.

Han kalder det en ”ekstrem situation”, som EBU (European Broadcasting Union, der står bag Eurovision, red.), må have overvejet inden finalen.

- Men der er ingen fortilfælde, så der er faktisk ingen regler for, hvad der skal ske, forklarer han.

Han kan forestille sig flere forskellige scenarier, hvis sejren tilfalder Ukraine.

- Måske kommer det land, der ender på andenpladsen, til at afholde showet. Måske bliver det et naboland til Ukraine. Eller måske vælger et af de store europæiske lande at smide en kæmpecheck på bordet, siger han.

- EBU vil nok gerne give indtrykket af, at det er en åben proces - også selv om de måske allerede har taget en beslutning, siger han.

For selv hvis krigen næste forår er et dystert minde, så kræver det både økonomi, planlægning og logistik at afholde et show, der tiltrækker tusindvis af fans, presse og turister, og som skal vises for knap 200 millioner tv-seere.

Og så er der hele sikkerhedsspørgsmålet.

- Allerede da Ukraine var værter sidst (i 2016, red.), var landet i en meget skrøbelig situation efter annekteringen af Krim. Og man kan ikke planlægge efter, at der måske er fred. Det er jo ikke et show, man stabler på benene på en måned, siger Ole Tøpholm.

Hvis Ukraine overlader værtskabet til et andet land, vil det være første gang siden 1980, at det sker i Eurovision.

Her vandt Israel for andet år i træk konkurrencen, og måtte af økonomiske årsager takke nej til at afholde showet igen. I stedet blev det afholdt i Holland.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.