- For abonnenter
»Vi stod foran træscenen dengang og tænkte, “Roskilde, I kan bare komme an!“«
Nu siger Lars ”Charlie” Mortensen, der er synonym med Jelling Musikfestival, farvel til festivalverdenen for at sejle sydpå for en stund.
»Det er da en svær situation, når jeg nu skal til at holde, for jeg tænker da over, hvad er min identitet så?«
Lars Mortensen, også bedre kendt som ”Charlie”, slentrer med en hånd i lommen og et papkrus med kaffe i den anden. Han misser med øjnene, selv om han har et par sorte solbriller siddende i det lysegrå, pjuskede hår.
»Men det er jo en beslutning, jeg selv har taget, kan man sige,« siger han og viser vej til et backstagetelt, hvor der gemmer sig polstrede sofaer og hænger guldrammer på teltvæggen.
Her sætter han sig til rette, krydser sine ben, der er beklædt med mudrede støvler, før han begynder at fortælle om de seneste 33 år af et liv, der snart byder på et nyt kapitel. For når alle teltene er pillet ned efter årets festligheder, er det et farvel til tjansen som booker, leder og styrmand for Jelling Musikfestival.