- For abonnenter
Casper Hardings alter ego udstiller sig selv på Youtube: »Jeg lægger krop til, men det er ikke mig«
Aktuelt portræt: Hundredtusinder følger Youtube-fænomenet Spørg Casper, når han bramfrit udleverer sig selv på nettet. Bag karakteren gemmer sig en 30-årig familiefar fra Odense.
En 30-årig mand stirrer frygtsomt på den halvspiste flødeost, som han holder op foran sig.
Han har morgenhår, utrimmet pletskæg og mere end en centimeters hulrum mellem sine to fortænder.
»Jeg skal leve uugelukkende af fløøgehavarti i en uuge,« siger han på klingende fynsk.
Klip til en uge efter. Manden ligger skævt henover en sofa med arme og ben spredt ud til siderne og dioder og ledninger klistret til sin bare overkrop. To paramedicinere fra Region Syd står lænet ind over ham, mens de kigger intenst på en hjertemonitor.