Mette Skougaard står i spidsen for over 500 års historie

70 år: Mette Skougaard er museumsdirektør på Frederiksborg Slot og har ansvaret for over 500 års danmarkshistorie.

Artiklens øverste billede
Mette Skougaard har haft sin daglige gang på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot igennem 23 år – de seneste 17 som museumsdirektør. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Mette Skougaard er direktør for et museum, der rummer over 500 års danmarkshistorie, og igennem sit arbejde på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot har hun ansvaret for at formidle kulturhistorie til danskerne fra de smukke omgivelser i Hillerød.

En af de ting, der har været vigtig for hende i arbejdet som museumsdirektør, har været at gøre museet tilgængeligt for alle – børn som voksne.

Det er blandt andet sket ved, at museet årligt holder en konkurrence i danmarkshistorien for folkeskoleelever i hele Rigsfællesskabet.

»At række ud, åbne museet og gøre det tilgængeligt for alle. Det synes jeg er vigtigt. For eksempel med Historiedysten for skolebørn. Det er lige så vigtigt for mig som at stå for en preciøs kommission af et kongeligt portræt,« siger hun.

Titlen som museumsdirektør har hun haft i 17 år, men allerede inden havde hun stor erfaring inden for museumsfaget.

Siden 1991 har hun haft ledende stillinger på både Nationalmuseet i København, Frilandsmuseet i Kongens Lyngby og Det Nationalhistoriske Museum i Hillerød.

Et drømmeslot

At hendes arbejdsliv skulle foregå i museumsverdenen, har altid været et stort ønske fra Mette Skougaard. Her har Frederiksborg Slot været det helt rette for hende.

»Frederiksborg Slot er mit drømmested, fordi der er en sammenhæng mellem historie, nationalhistorie, kunst og kulturhistorie. At bruge de elementer, som museet består af, og kunne være med til at udvikle dem og gøre dem aktuelle, det synes jeg er fantastisk,« siger hun.

Efter mange år på museet går Mette Skougaard på pension den 30. april. Hun har dog stadig planer om at beskæftige sig med historiefaget.

»Jeg skriver på nogle projekter, som ikke decideret er baseret på mit hverv som direktør. Det vil jeg selvfølgelig fortsætte med, så det forhåbentligt kan udbygges, og jeg kan lave mere af den art,« siger hun.

Den runde fødselsdag bliver fejret i slutningen af måneden med en kombineret afskeds- og fødselsdagsreception på Frederiksborg Slot.

Mette Skougaard har siden 1979 dannet par med Steffen Lundsteen, der gik bort i 2018. De fik sammen et barn og nu to børnebørn.

ritzau/


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.