»Der er meget længsel i digtene, og det er særligt den, jeg forbinder mig med«
Poesi møder scenekunst, når Thure Lindhardt i slutningen af marts træder ind på scenen i Musikteatret Holstebro til dansere og læser nogle af prins Henriks digte højt. Skuespilleren selv har altid været fascineret af poesi og dans, og for ham er det en oplagt sammensmeltning af kunstformer.
Thure Lindhardt må ikke fylde for meget.
Når den 47-årige skuespiller står på scenen i et skuespil eller optager en scene til en film, må han gerne fylde. Men i den kommende danseforestilling ”Månesang”, hvor Thure Lindhardt skal læse udvalgte digte af Prins Henrik højt, må han vige for ordene.
»Poesi er en meget komprimeret udtryksform, og derfor skal…