Netflix-drama napper flest oscarnomineringer

"The Power of the Dog" har flest chancer for at hive Oscar-statuetter hjem til prisuddelingen 27. marts.

Artiklens øverste billede
Benedict Cumberbatch kan få karrierens første Oscar for sin hovedrolle i "The Power of the Dog". Foto: Toby Melville/Reuters

Med 12 nomineringer ligger Jane Campions filmatisering af Thomas Savages roman ”The Power of the Dog” sig i front til Oscar-uddelingen 27. marts.

Det psykologiske drama, der kan ses på Netflix, som centrerer sig om et brødrepar, den enes kone og hendes søn på en ranch i 1925, kan bryste sig af nomineringer i alle de tunge kategorier.

Benedict Cumberbatch kan få karrierens første Oscar for sin hovedrolle, mens filmens kvindelige birolle, Kirsten Dunst, ligeledes er med i opløbet om sin første statuette.

Også filmens to mandlige biroller, Jesse Plemons og Kodi Smit-McPhee, kan blive belønnet med en Oscar.

25-årige australske Kodi Smit-McPhee har allerede vundet flere toneangivende priser for sin rolle i ”The Power of the Dog”.

Filmens instruktør, Jane Campion, kan også glæde sig over selv at blive nomineret. Hvis hun bliver belønnet med statuetten, vil hun blive den tredje kvinde i historien til at vinde i den kategori.

Fra en næsten 100 år gammel westernfortælling er der også nomineringer til Denis Villeneuves sci-fi-film ”Dune”.

Ti nomineringer er det blevet til ”Dune”, som især fører an i de tekniske kategorier.

Ligesom ”Power of the Dog” er ”Dune” også med i opløbet om hovedprisen som Bedste Film.

Mere overraskende er det, at der ikke er en nominering til Lady Gaga for sit portræt af jetsetteren Patrizia Reggiani i ”House of Gucci”.

Omvendt kan Twilight-stjernen Kristen Stewart glæde sig over at blive nomineret til en Oscar for Bedste Kvindelige Hovedrolle for sin skildring af prinsesse Diana i dramaet ”Spencer”.

Den 31-årige skuespillerinde er ellers blevet forbigået ved andre toneangivende prisuddelinger.

Hun dyster blandt andet mod tre tidligere Oscar-vindere i kategorien, Nicole Kidman for ”Being the Ricardos”, Penélope Cruz for ”Parallel Mothers” og Olivia Colman for ”The Lost Daughter”.

Der er også masser af dansk stjernedrys til årets Oscar-uddeling 27. marts.

”Flugt” af Jonas Poher Rasmussen har skrevet dansk Oscar-historie med nomineringer i kategorierne Bedste Animationsfilm, Bedste Dokumentar og Bedste Internationale Film.

Den allerede prisbelønnede instruktør Martin Strange-Hansen kan få karrierens anden Oscar. ”On My Mind”, som han har kreeret, er nomineret for Bedste Kortfilm, mens danske Dan Laustsen kan løbe med en pris for Bedste Fotografering for ”Nightmare Alley”.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.