I Socialdemokratiet er man stadig kammerater
Det tidligere kommunistiske udtryk "kammerat" har ikke længere samme betydning i dag som tidligere, forklarer en ekspert. Alligevel lever det videre blandt danske socialdemokrater. »Vi skal kunne tage pis på os selv,« siger DSU-formand.
Hvad skal man kalde sine kampfæller? For mange moderne socialdemokrater er svaret fortsat ”kammerat”.
De første russiske socialister brugte tovaritsj, der betyder rejsekammerat, til at beskrive politisk ligesindede, og det blev siden oversat til ”kammerat”, som efter den russiske revolution i 1917 blev en helt gængs måde at benævne sine medborgere.