Ejendom med berømt loftsmaleri i Rom kan blive verdens dyreste bolighandel

Tirsdag skal en historisk pragtvilla fra 1500-tallet i Rom under hammeren. Et udsøgt loftsmaleri, der i sig selv er vurderet til over 2 mia. kroner, banker udbudsprisen op til svimlende højder. Hvis en køber lader sig friste, vil det blive den dyreste private bolighandel i verden.

Artiklens øverste billede
Den 2800 kvm store Villa Aurora i hjertet af Rom kan gå hen og blive den dyreste privatbolig, der nogensinde er handlet. Mandag starter auktionen på den historiske residens, som den italienske stat har forret til at købe. Startprisen lyder på 3,5 mia. kroner, svarende til virksomheden Jysk’s samlede salg i Danmark for hele 2021. Foto: Laurent Emmanuel/AFP

Tirsdag begynder auktionen på den unikke ejendom Villa Aurora i Rom, som af flere kunstkendere er blevet kaldt for århundredets handel.

Med en åbningspris på svimlende 3,5 mia. kroner (471 mio. euro) kan den 2.800 kvm store residens i seks plan beliggende på en bakke i hjertet af Italiens hovedstad blive den dyreste privatbolig, der nogensinde er handlet, hvis en køber bliver fristet.

Villa Aurora var ved anlæggelsen i det 16. århundrede oprindeligt en jagthytte som en del af et større kompleks på 30 hektar opført af kardinal Francesco Maria del Monte i bydelen Villa Borghese, som dengang lå i udkanten i Rom. Villa Aurora er i dag den eneste tilbageværende del af komplekset.

Villaen rummer det eneste kendte loftsmaleri af den italienske 1500-tals-kunster Caravaggio på bestilling af kardinalen, men bugner også med andre unikke værker af andre store renæssancekunstnere som Guercino, Michelangelo, Domenichino, Paul Bril og Agostino Tassi.

Ifølge professor i klassisk kunst T. Corey Brennean fra Rutgers University havde kardinalen også den verdenskendte fysiker, filosof og astronom Galileo Galilei på besøg adskillige gange i 1622.

»I mine øjne er Villa Aurora en af de mest spændende private ejendomme i verden, fyldt med overraskelser og historie alle vegne,« siger han til mediet National News.

Caravaggios loftsmaleri ’Guercino fresco’ er i sig selv vurderet til godt 2,3 milliarder kroner. Værket, der er 2,75 meter bredt, forestiller guderne Jupiter, Neptun og Pluto og blev bestilt af kardinal Francesco Maria del Monte. Det stod færdigt i 1597.

Loftmaleriet 'Guernico fresco' fra 1597 er det eneste kendte vægmaleri af den italienske renæssancekunstner Caravaggio. Det knap tre meter brede loftsmaleri er i sig selv vurderet til godt 2,3 milliarder kroner. Foto: Public Domain

Ejendommen tilhører Ludovisi-familien, der købte den i 1621. Den seneste ejer, fyrst Nicolò Boncompagni, døde i 2018.

Villa Aurora er fredet af det italienske kulturministerie. Ifølge National News har kulturministeriet ved en inspektion vurderet, at villaen har brug for restaurationer og renoveringer for omtrent 80 mio. kroner, som vil blive pålagt en eventuel køber.

Den Italienske stat har som følge af ejendommens status forret til at købe Villa Aurora til samme pris som højeste byder, men med en udbudspris svarende til virksomheden Jysk’s samlede salg i Danmark for hele 2021, er det usikkert om staten er villig til at punge ud.

Der er indtil videre blevet indsamlet 35.000 underskrifter, der beder kulturministeriet om at »beskytte« pragtvillaen fra et privat opkøb.

Den hidtidige rekord for dyreste private bolighandel er salget af et luksuskompleks på 4.700 kvm i Hongkong, der i 2017 blev solgt til 2,35 mia. kr.

Til sammenligning er den dyreste udbudte ejendom i Danmark lige nu en villa med 12 værelser på Ny Kongensgade i København, der kan erhverves for 100 mio. kroner.

Auktionen begynder tirsdag klokken 15.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.