Teknologi afslører nye billeder af ældgammel, egyptisk mumie

Ved hjælp af højteknologiske scanningsbilleder har man for første gang kunne studere hemmelighederne bag begravelsen af en ældgammel egyptisk farao.

Artiklens øverste billede
En CT-scanning viser en 3D rekonstruktion af Amenhotep I's kranie. Foto: Egyptian Ministry of Antiquities/AFP

Omkring 169 centimeter høj, omskåret og med sunde tænder.

Sådan lyder nogle af fundene efter den hidtil skjulte og mumificerede krop af den egyptiske farao ved navn Amenhotep I er blevet afsløret på billeder for første gang siden hans død for mere end 3000 år siden.

Det sker med hjælp fra højteknologiske scannere, som kunne ’udpakke’ kroppen digitalt og se ind under de bevaringsværdige bandager, udsmykninger og begravelsessmasken, der har holdt kroppen skjult i årevis.

Det skriver mediet The Irish Times.

Forsker Sahar Saleem, der er professor i radiologi på Cairo Universitet, samt forfatter og leder på forskningsprojektet, som er trykt i tidsskriftet Frontiers in Medicin, har ved hjælp af billederne været i stand til at få nye indsigter i mumifikationen og begravelsen af Amenhotep, som var den anden konge af Egyptens 18. dynasti.

Han anslås at være død i en alder af 35 år, hvor han forinden havde regeret som farao fra år 1525 til 1504 f. kr., og ved hjælp af billederne fastslås det blandt andet, at han var den første farao, der fik sine underarme foldet over brystet, samt at hans hjerne ikke blev fjernet, som det ellers oftest var tilfældet.

Ved hjælp af den avancerede scanningsteknologi kan forskere nu afsløre viden om den gamle farao uden at måtte ødelægge de bevaringsværdige bandager og begravlesesmasken, der har holdt ham skjult. Foto: Egyptian Ministry of Antiquities/AFP

Derudover fremgår det ifølge Sahar Saleem at der var ligheder mellem den unge konge og hans hans far, som var den første konge af Egyptens 18. dynasti:

»Amenhotep I lader til fysisk at have lignet sin far: han havde en smal hage, en lille smal næse, krøllet hår og let fremspringende øvre tænder.« siger hun ifølge mediet.

Til mediet BBC fortæller hun desuden, at scanningsbillederne viser, at den unge farao var ved godt fysisk helbred på tidspunktet for hans død og uden tegn på sår eller vansiring på grund af sygdom. Ifølge professoren er der derfor, noget som tyder på, at han døde som følge af en infektion eller en virus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen