Unesco optager gamle nordiske bådebyggertraditioner på liste

Flere 1000 år gamle nordiske klinkbådstraditioner optages på Unescos liste for levende kulturarv.

De særlige nordiske klinkbådstraditioner skal bevares og beskyttes. Derfor bliver de nu optaget på FN-organisationen Unescos liste over menneskehedens levende kulturarv.

Det skriver Vikingeskibsmuseet i en pressemeddelelse.

De klinkbyggede træbåde er bygget på en helt særlig måde. Metoden har været benyttet i hele Norden gennem flere tusinde år.

Mest kendt er vikingetidens skibe. Men også i dag bygges der klinkbåde i hele Norden, skriver Vikingeskibsmuseet.

I Danmark kan de klinkbyggede skibe blandt andet ses på museet i Roskilde. I det nordjyske er der også flere fiskere, der stadig benytter bådene.

Metoden er kendetegnet ved, at de langsgående planker overlapper hinanden i yderkanterne. Her holdes de samlet med syninger eller skibsnagler. Båden afstives indvendigt med tilpassede træstykker, der udgør bådens ribben.

I Nordjylland trækker fiskerne stadig deres skibe op på stranden efter havfiskeri. Mens træbådsværfterne viderefører kendskabet til at bygge og vedligeholde de traditionelle træbåde, står der i pressemeddelelsen.

FN’s kulturorganisations liste over immateriel kulturarv er en liste over levende kulturarv, som man ønsker at sikre og bevare.

Den mere kendte verdensarvsliste rummer bygninger, monumenter og samlinger. Mens den immaterielle kulturarv er de mindre fysisk håndgribelige ting som traditioner, kundskaber og måder at være sammen på.

Det er første gang, at Unesco har modtaget en nominering fra et samlet Norden.

Både Danmark, Norge, Sverige, Island, Færøerne, Ålandsøerne og Finland har bidraget til ansøgningen.

Optagelsen på Unescos liste skal øge fokus på at bevare viden om traditionen, håndværket og brugen af de klinkbyggede både.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) glæder sig over optagelsen.

- De klinkbyggede både i Norden er en central del af vores levende kulturarv.

- Bådene har gennem tiderne været et livsvigtigt redskab knyttet til fiskeri og landbrug, fragt og søfart og bliver stadig bygget den dag i dag, siger kulturministeren i pressemeddelelsen.

Onsdag forventes Unesco at afgøre, om grønlandsk trommedans og den dansk-tyske mindretalsmodel også skal med på listen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.