Sara Omar beder retten om hjælp til at stoppe dokumentarfilm
Bestsellerforfatteren Sara Omar har anmodet retten om at nedlægge et fogedforbud mod filminstruktøren og producenten af en dokumentarfilm med hende som omdrejningspunkt.
Forfatteren bag succesromanerne ”Dødevaskeren” og ”Skyggedanseren”, Sara Omar, er gået rettens vej for at stoppe udgivelsen af en dokumentarfilm om hende selv.
En dokumentarfilm, som har udløst en strid mellem hovedpersonen og kræfterne bag filmen.
Af en pressemeddelelse fra kommunikationsbureauet Wedocommunication fremgår det, at Sara Omar den 12. august har anmodet Retten på Frederiksberg om at nedlægge fogedforbud over for filminstruktøren Manyar Parwani og komikeren Omar Marzouk. Målet er at forhindre offentliggørelsen af dokumentarfilmen, som er optaget i perioden 2018-2019.
Ifølge pressemeddelelsen tilhører optagelserne og råbåndene produktionsselskabet Anagov Diary IVS ejet af Rasit Ufuk Tas – og altså ikke Mazouk og Parwani, som angiveligt er i besiddelse af kopier af disse, selv om de efter Omars opfattelse ikke har rettighederne.
Vil sende filmen ud
Omar Mazouk ønsker ikke at kommentere sagen, men har tidligere sagt til filmmagasinet Ekko:
»Vi har selvfølgelig sikret os rettighederne til materialet. Og hvis vi ikke kan lave aftale med en tv-station eller en streamingtjeneste, må vi i værste fald bare lægge den på Youtube eller Facebook. Vi er i gang med at klippe, og planen er, at filmen kommer ud i starten af 2022.«
Ifølge pressemeddelelsen skulle både instruktør og producent i 2019 ellers have erklæret, at filmen var lagt ned.
Her står endvidere, at Sara Omar følte sig »ført bag lyset« i processen, da hun var af den opfattelse, at den oprindelige aftale var at dokumentere hendes rejse fra ukendt til anerkendt forfatter. Men, påstår Sara Omar, den aftale blev brudt, og hun blev undervejs tvunget til sige bestemte ting og opføre sig på en særlig måde, »som var instrueret og fabrikeret«.
Omar Mazouk siger omvendt til Ekko, at Sara Omar har talt usandt under arbejdet med dokumentarfilmen.
Manyar Parwani og hans advokat har ikke reageret på Jyllands-Postens henvendelser. Det samme gælder Rasit Ufuk Tas, mens Sara Omar ikke har yderligere kommentarer.
Forbudssager
Juraprofessor på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller forklarer, at der kun sjældent bliver nedlagt forbud mod offentliggørelsen af film, bøger eller andet materiale.
»Det er svært – og det bør det også være – at få nedlagt et forbud, for det er et ret hidsigt indgreb i ytringsfriheden, at man, allerede inden noget kommer ud, forbyder det, så ingen får noget at vide om det,« siger han.
Den seneste sag af den slags blev afgjort i slutningen af september. Da stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse om et forbud mod at vise skjulte optagelser af en ældre, dement kvinde i en intim situation i sit hjem. Selv om TV 2 havde søgt og fået accept fra kvindens familie forinden, mente Højesteret, at der var tale om en grov krænkelse af privatlivets fred.
I 2016 blev der nedlagt forbud mod offentliggørelsen af bogen ”Syv år for PET” af den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste Jakob Scharf. Det skete af hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar.
Sten Schaumburg-Müller peger på, at der skal være tale om optagelser, som udgør en grov krænkelse af privatlivet, før et forbud umiddelbart kan komme på tale.
»Det er principielt forbudt at lave skjulte optagelserne af en, der sidder i sin have og drikker te, men det er ikke nogen grov krænkelse. Her vil det være mere oplagt at sanktionere efter offentliggørelsen,« forklarer han.
Det samme gælder eventuelle kontraktbrud, aftalebrud eller tvister om rettigheder.
»Hvem der har retten til optagelserne og råbånd, er velegnet til en almindelig retssag efterfølgende,« lyder det.