»Jeg er stadig skuespiller med et liv af erfaringer i mit ansigt og i min sjæl«
80 år tirsdag: Som skuespiller har Anne-Lise Gabold haft succes i film, tv-serier og på livescenerne. Med en særlig glæde ser hun tilbage på de mange skuespiltalenter, som hun har videreformidlet sine erfaringer til – og hun nyder stadig at undervise.
Både på de levende teaterscener, filmlærredet og tv-skærmen har skuespilleren Anne-Lise Gabold leveret stærke og fængende præstationer. Hun brød igennem i rollen som overklassepigen Vera Bagge i filmatiseringen af Knud Sønderbys roman ”Midt i en Jazztid”, der havde premiere i 1969.
Herefter lavede hun film med den britiske teater- og filminstruktør Peter…