Forfatter Lars-Henrik Olsen fylder 75 år

Det er blevet til over 100 bogudgivelser for forfatter Lars-Henrik Olsen, der 25. juli fylder 75 år. Nu er han i gang med den – formentlig – sidste bog.

Artiklens øverste billede
Lars-Henrik Olsen. Privatfoto

10.000 sider i over 100 bøger. Alle forenklede og lette at læse. Folk forstår ikke de lange videnskabelige udredninger, mener forfatter Lars-Henrik Olsen. Så dem luger han ud i. Folk skal kunne forstå det, han skriver.

Men han skriver ikke ”for at skrive”. Der skal være en mening. Og derfor bliver han formentlig heller ikke ved med at skrive.

Der er dog en bog, der mangler, mener han.

Derfor er Lars-Henrik Olsen i øjeblikket i gang med en håndbog om, hvad man kan finde af spændende ting i naturen. En, man kan have i lommen.

»Det skal ikke være en bibel. Man kan altid sidde og læse, når man kommer hjem. Men det skal være to-tre linjer, meget kort, om alt det, man kan finde fra grævlingelort til insekter,« fortæller han.

Fredag den 30. juli fylder den flittige forfatter 75 år.

Formidlingen har altid været en stor del af hans liv. Og selv om han nu ser en ende på de mange bogudgivelser, bliver det aldrig et endeligt med formidlingen.

»Jeg kommer til at fortsætte med at fortælle,« siger han.

I 1976 udkom hans første bog på forlaget Mallings. Det var en foldebog om en fødekæde i havet.

I de følgende år udgav han flere bøger om ting, der interesserede ham. Bøger om grævlinger, rotter og bævere.

Naturen havde han tidligt fået interesse for.

Han havde det ikke rart i sit hjem, hvor moren slog ham. Derfor søgte han tilflugt i naturområder tæt på hjemmet i København.

Han er uddannet zoolog, og da han havde færdiggjort sin uddannelse, vekslede han et studiejob hos Zoologisk Museum til en stilling som leder. Der var han et par år, før han blev ansat i Verdensnaturfredningsforeningen.

Sideløbende skrev han flere bøger. Blandt andet bogen ”Erik Menneskesøn” fra 1986 og ”Dværgen fra Normandiet” i 1988, som han modtog børnebogsprisen for.

I sit arbejde med at skrive bøger om blandt andet nordisk mytologi og Vikingetiden har research været altafgørende for ham.

»Når jeg får en god idé, laver jeg voldsom research. Jeg skriver masser af noter, så den er nøje planlagt, før jeg begynder,« siger han.

Enkelte bøger har været bestilt arbejde, mens størstedelen af bøgerne er skrevet ud fra hans egen interesse og drivkraft.

I 19 år arbejdede Lars-Henrik Olsen også i Danmarks Radio, hvor han skrev tekster til naturfilm. Senere udvalgte han også naturfilm til DR, før flere programmer primært blev sendt på nichekanaler.

Lars-Henrik Olsen bor i København og i længere perioder på en gammel bondegård i Sverige med sin hustru. De har en søn og et barnebarn.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.