Her er de bedste fodboldsange. Og dem, man med fordel kan drible udenom

1. Dodo Gad: ”Re-Sepp-Ten” (VM i Mexico, 1986)

”Re-Sepp-Ten” har det hele. Michael Bruuns melodi er uimodståelig, det er blot en af grundene til, at det stadig er denne fodboldsang, som landets roligans skråler højest med på, når landsholdet spiller i Parken. Så er der teksten af Henrik Bødtcher og Jarl Friis-Mikkelsen, som gør forfatterne til langt størstedelen af de følgende slutrundesange til skamme:

»Som den lille grimme ælling. Bli’r man rød og hvid på tælling. Svæver som de hvide svaner. På alverdens udebaner.«

Og sangeren Dodo Gad fik man fat i på det helt rigtige tidspunkt. Kort efter nød hun – som sanger i Dodo & The Dodos – stor succes med hits som ”Vågner i natten” og ”Sømand af verden”.

2. Gunnar ”Nu” Hansen: ”Rap Nu” (EM i Frankrig, 1984)

Det er uhyre enkelt. På et hiphopbeat forsøgte DR’s daværende sportschef Gunnar ”Nu” Hansen sig med en art rap, som med jævne mellemrum blev afbrudt af omkvædet »we are red, we are white, we are danish dynamite« og opråb som »hvem var det der vandt i dag? Det var dem fra Danmark af«. Det var nyt dengang, og slagsangen, som vel næppe kan karakteriseres som en sang, holder stadig, i al sin enkelhed. Bemærkelsesværdigt er det tilmed, at så mange sangskrivere har forsøgt sig med virkemidlerne fra denne sang. Oftest med svigtende held. Lyt blot til den aktuelle slagsang fra Alphabeat.

3. Rocazino: ”Én for alle” (EM i Tyskland, 1988)

Den var genstand for megen morskab denne sang, da den udkom i forbindelse med EM i Tyskland i 1988, for den kunne da ikke det samme som ”Re-Sepp-Ten”, vel? Nej, måske ikke, men hvis man sammenligner med de sange, der skulle sende landsholdet mod sejre i 1990’erne, så er der intet at udsætte på denne solide popsang fra Rocazino. Frank Arnesen viste sig –i endnu højere grad end på ”Re-Sepp-ten” – som skønsanger, og selv i dag skal man være lavet af træ for ikke at vippe med foden, når det uhyre effektive omkvæd lyder.

4. Nik & Jay: ”Vi vandt i dag” (EM i Polen og Ukraine, 2012)

Indrømmet; det kom til at klinge lidt hult i løbet af sommeren 2012, dette bidrag fra Nik & Jay, for så meget vandt vi jo heller ikke. Men mens det gik godt, kunne Dennis Rommedahl, det daværende landsholds selverklærede fan af Nik & Jay, glæde sig over de poppede toner fra Niclas ”Nik” Petersen og Jannik ”Jay” Thomsen. Det kunne resten af Danmark også, for duoens letfordøjelige, lommefilosofiske lyrik gør sig godt blandt masserne foran storskærmene: »La’ mig drømme. Drømme om mirakler. La’ mit øje se. En skov af hænder.«

5. Nephew: ”The Danish Way To Rock” (EM i Sydafrika, 2010)

Der er noget uelegant, noget klodset over titlen ”The Danish Way To Rock” og ikke mindst den måde, ordene synges på, men Nephew var det største band herhjemme i 2010, og dets storladne udtryk passede perfekt til fyldte fodboldstadions. Melodien er – som det er tilfældet med øvrige hits som ”Movie Klip”, ”Igen & igen &” og ”007 Is Also Gonna Die” let genkendelig, og man støder på flere sjove ordspil: »Lad os prøv’ at kør’ dem rundt i ring. Lad os prøv’ at sende dem hjem i seng. Lad os afprøv’ nogle legestue-ting.«

Og dem til glemmebogen:

1. Big Fat Snake: ”Big Boys In Red And White” (EM i England, 1996)

”Re-Sepp-Ten” fungerer fortsat som alle tiders bedste, danske fodboldsang. Ligeså let er det at fastslå, at Big Fat Snakes nu 25 år gamle bidrag til genren fremstår som det hidtil dårligste.

»Det kræver lidt mere end en danskvand at vinde for et lille land,« lyder det.

Muligvis, men det kræver også en noget mere slagkraftig sang end dette røvballerockede bidrag med håbløst klodsede tekstlinjer som »Det’ Danmark, det’ fodbold, det’ sejt.«

2. Birthe Kjær, B-Boys og Safri Duo: ”Hvor’ vi fra?” (EM i Portugal, 2004)

Titlen og kombinationen af afsendere siger egentlig det hele: Det er noget rod. Man har stjålet omkvædet fra Jokerens hit ”Havnen” (2003) og ladet dansktoplegenden Birthe Kjær, boybandet B-Boys og percussion-fanatikerne fra Safri Duo arbejde rundt om det. Formentlig i håbet om, at den brogede flok kunne puste noget liv i en halvhjertet idé. Det lykkedes ikke. Dertil er tekst, melodi, ja, det hele, faktisk, trods alt for charmeforladt.

3. Det brune punktum: ”All We Need Is Love” (EM i Holland og Belgien, 2000)

Man anede ellers håb. På radiostationerne var de så småt ved at miste interessen for den enerverende landeplage ”Jeg vil i seng med de fleste” (1999), men så vendte Det brune punktum tilbage. Gruppen indspillede den samme sang igen, sådan lød det i hvert fald, men denne gang havde man strøet nogle lumre fodboldreferencer hen over teksten: »Klatten skal ind imellem stængerne. Sikke en dejlig sport. Her må du ikke bruge hænderne. Så blir’ du straffet hårdt.« Så var der scoret? Nej. Det var der ikke dengang, og det er der ikke i dag.

4. Søren Poppe og Sofie Lassen-Kahlke: ”Danmarks Drenge” (VM i Sydkorea og Japan, 2002)

Søren Poppe havde – som den ene halvdel af den humørfyldte popduo Rollo & King – allerede nydt succes med hits som ”Ved du hvad hun sagde?” (2000) og ”Der står et billede af dig på mit bord” (2001), og skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke havde – via familiekomedier som ”Kærlighed ved første hik” (1999) og ”Anja og Viktor – Kærlighed ved første hik 2” (2001) – opnået status som folkeeje. Så hvorfor ikke lade dem mødes i en fodboldsang? Fordi begges vokaler virker karakterløse, nærmest ferske. Det samme kan man sige om selve sangen.

5. Alphabeat: ”Danmarks Dynamite” (EM i Danmark, Tyskland og 10 øvrige lande)

Alphabeat er kendt for fængende hits som ”Fascination” og ”10.000 Nights”, og den aktuelle EM-sang ”Danmarks Dynamite” bæres da også frem af en stærk melodi. Andet har sangen desværre ikke at byde på. Man forsøger sig med fortærskede udtryk som ”dynamite”, men formår ikke at komme med noget, der er i nærheden af at være originalt. I stedet spises vi af med børnerim som »Vil du, vil du, vil du. Med i Parken gå? Ja, det vil jeg gerne. Hva’ skal jeg ta’ på?«

Den eneste formildende omstændighed for Alphabeat er, at Mads Langers netop udkomne bidrag ”For Danmark, for livet” er endnu værre. Det, der efter sigende skulle fungere som en hyldest til Christian Eriksen og landsholdet, fremstår bare klæbrigt.