• For abonnenter

Romandebutant om livet på et bosted for psykisk ustabile unge: »Det var et vanskeligt liv, vi levede der«

Da lægerne foreslog elektrochok som behandling af den dengang 18-årige Fine Gråbøls depression og angst, var hun så voldsomt ramt, at hun svarede »kom med det«. Efter flere indlæggelser i psykiatrien kom hun til sidst på et bosted for unge, som skulle lære hende at koge suppe og at sove om natten. Sådan et bosted har hun nu skrevet om i sin debutroman Ungeenheden.

Fine Gråbøl tilbragte i alt fire af sine tidlige ungdomsår i psykiatrisk behandling. Da hun var 17 år, fik hun en depression, der førte til flere år med indlæggelser. Hendes baggrund har været inspirationen til debutromanen Ungeenheden. Foto: Gregers Tycho

Som 17-årig blev Fine Gråbøl ramt af depression og angst. Ret hurtigt kom hun til en psykiater, som efter en samtale på 20 minutter diagnosticerede hende bipolar. Hun fik derfor stemningsstabiliserende medicin, men det hjalp ikke. Fine Gråbøl sov dårligt om natten, kunne ikke spise noget, og hurtigt blev hun selvskadende og efterhånden også selvmordstruet.

Derfor blev hun indlagt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor hun var indtil dagen før sin 18-års fødselsdag. Det blev starten på nogle turbulente år i psykiatrien for Fine Gråbøl. Da hun efter seks måneder stadig ikke var i bedring, blev hun indlagt i voksenpsykiatrien. Her var hun indlagt i halvandet år, hvor hun modtog forskellige typer af behandling – blandt andet omkring 20 elektrochokbehandlinger.

»Jeg ved ikke, hvor almindeligt det er at give elektrochokbehandlinger til folk, der er så unge. Jeg blev lagt i narkose tre gange om ugen. Det var voldsomt. Og det hjalp heller ikke. Men når det er sagt, var jeg også så livstruet, at de vurderede, at det var nødvendigt. Jeg var meget selvskadende og havde meget lavt selvværd, og i virkeligheden ville jeg bare gerne dø. Jeg havde ikke brug for at være vågen eller til stede, så da de foreslog elektrochok, var jeg bare sådan “kom med det”,« fortæller bogdebutanten Fine Gråbøl 11 år senere.

»Jeg har det meget vanskeligt med fortællingen om, hvordan det startede med at være rigtig hårdt, og så kæmpede jeg mig ud på den anden side, og så blev det hele godt,« fortæller Fine Gråbøl om det faktum, at hun stadig lever med konsekvenserne af årene i psykiatrien. Foto: Gregers Tycho

Vi sidder i hendes stue i et lille sort træhus i en haveforening i det sydlige København. Uden for husets hvidsprossede vinduer triller hendes kæreste ind i haven med en barnevogn med deres sovende datter, som han forsigtigt

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.