»Jeg bilder mig ikke ind, at jeg forstår mine egne blinde vinkler«
Katrine Wiedemann drømmer om at rejse tilbage i tiden og holde om sine børn som små. Den prisbelønnede teaterinstruktør har hovedet fuld af selvkritik og bekymringer, men alt forsvinder, når hun danser. Hun hader døden og afskyr overfladiskhed. Og elsker Lars von Triers film og lyden af en solsort.
Min drøm om lykken?
»Jeg drømmer om at kunne rejse tilbage i tiden og holde mine børn i armene, dengang de var små. Det er samtidig en helt konkret drøm, som indimellem rammer mig, og jeg kan vågne grædende op, fordi jeg selv i drømmens verden ved, at den tid er endegyldigt ovre og aldrig kommer igen. Mine børn er 17 og 18 år, og måske burde jeg omformulere…
