»Jeg kan godt lide tanken om, at jeg går mere oplyst i seng i aften, end da jeg stod op i morges«
Svend Brinkmann drømmer om at leve et liv, hvor han både gør det godt og har det godt. Den populære psykologiprofessor har for længst accepteret, at han skal dø en dag. Uden døden ville livet være meningsløst, siger han.
Min drøm om lykken?
»Jeg kan godt lide det gamle græske ordsprog om, at man ikke kan kalde et menneske lykkeligt, før det er færdigt med at leve sit liv. Min drøm om lykken er et vellykket liv, og det ved man af gode grunde ikke, om man har haft, før det er slut. Det store spørgsmål er så, hvordan et vellykket liv ser ud? I mit hoved er det et liv, hvor…