Politisk kritik af tysk Oscar-bud: »Den tegner et tendentiøst billede«

Nationalkonservative Alternative für Deutschland sætter spørgsmålstegn ved den offentlige støtte til film om Antifa-bevægelsen.

Artiklens øverste billede
Instruktør Julia von Heinz (t.v.) og skuespiller Mala Emde ved præsentationen af "Und Morgen die ganze Welt" ved filmfestivalen i Venedig i oktober 2020. Instruktøren opfatter den politiske kritik af filmen som et angreb på den kunstneriske frihed. Foto: Joel C Ryan/Invision/AP

Noget tyder på, at det er et logo, som for alvor har fået sindene i kog hos det tyske nationalkonservative parti Alternative für Deutschland (AfD).

I det tyske bud på en Oscar-nominering, ”Und morgen die ganze Welt”, bliver der kastet æg fyldt med rød maling mod en politiker fra det højredrejede parti Liste 14. Bag hende ses et logo, som til forveksling ligner AfD’s, med den eneste forskel, at der står 14 i stedet for Alternative für Deutschland på den blå baggrund.

Filmen handler om en ung kvinde, som slutter sig til det radikale venstrefløjsnetværk Antifa, der bl.a. kæmper imod nynazister. For nogles vedkommende med ord, for andres med vold.

»Stigmatiserer« AfD

Men ifølge AfD viser den et ensidigt billede af bevægelsen. Og det har fået bl.a. partiets kulturordfører, Marc Jongen, til at stille kritiske spørgsmål til regeringen. »Har forbundsregeringen vurderet German Films indstilling af ”Und morgen die ganze Welt”, som efter spørgernes opfattelse tegner et tendentiøst billede af det venstreekstreme Antifa, som tysk bidrag til Oscar-uddelingen i foråret 2021?« lyder det i en række skriftlige spørgsmål fra flere medlemmer af AfD til forbundsregeringen.

AfD kritiserer, at filmen har modtaget offentlig støtte, og forstår ikke, at den repræsenterer Tyskland i en international filmkonkurrence. Ikke mindst, når filmen »stigmatiserer et ganske bestemt parti«.

I et svar fra regeringen lyder det bl.a., at det ikke er organisationen German Films, som står for udvælgelsen af Oscar-buddet, men en uafhængig jury. Regeringen kan ikke blande sig i valget, da det vil være i strid med meningsfriheden og den kunstneriske frihed, som er beskyttet af forfatningen. Også når det gælder filmstøtten, henvises til denne frihed.

Ifølge regeringen kan der dog ikke gives offentlig støtte til film, som har forfatningsfjendtligt eller ulovligt indhold. Det gælder også film, som har en pornografisk eller voldsforherligende hovedvægt.

Ser det som et angreb

AfD’s spørgsmål har fået filmens instruktør, Julia von Heinz, som selv har en fortid i Antifa, til at reagere.

»Jeg mener, at det er et angreb på den kunstneriske frihed, og jeg kan slet ikke betone nok, hvor farligt, jeg finder det,« siger hun ifølge Der Spiegel.

Marc Jongen afviser, at AfD antaster ytringsfriheden.

»Vi forsvarer os imod forsøget på at stemple AfD som et udemokratisk parti i en film, der er støttet med offentlige midler,« fastholder han over for Der Spiegel med henvisning til logolighederne.

I et interview på filmens hjemmeside fortæller Julia von Heinz, at finansieringen ikke var uden bump, og at en del af pengene kom fra Frankrig.

»At finansieringen var så svær, skyldtes sikkert også, at jeg havde brug for at få afstand til min egen Antifa-tid for at betragte den udefra, men dog med sympati. Men i de sidste par år var det ikke det afgørende problem. Da var der en ydre modstand mod projektet, som jeg endnu ikke har forstået,« lyder det.

AfD er det tredjestørste parti i det tyske parlament. I sommer foreslog partiet at ulovliggøre Antifa. Det blev nedstemt i forbundsdagen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.