»Jeg har måske en brist, for jeg glemmer at være bange«
Da Leif Sylvester var 14 år, mistede han sin lillebror. Tabet rystede familien, og i mange år havde multikunstneren det anstrengt med døden. I dag taler han åbent om den, men håber, den lader vente på sig – for han har så meget, han stadig gerne vil.
»Jeg har sådan fem-seks travheste på banen, der løber derudad. Så pisker jeg lidt på en, og når den er ved at blive træt, så går jeg løs på en af de andre.«
Leif Sylvester kan lide at tale i billeder. Væddeløbsmetaforen beskriver de kunstneriske udfoldelser, som han livet igennem har skiftet imellem – maleriet, musikken, samfundskritisk gøgl, skuespil,…