»Han ville ikke være præmieperker«

Christian Lund er leder af Louisiana Litterature, der er en af de mest anerkendte litterære festivaler i Europa, og han mener, at Yahya Hassan havde et talent, der var umuligt at holde nede.

»Yahya Hassan var et af de største lyriske talenter, vi har haft herhjemme på linje med franske Arthur Rimbaud, og jeg havde set frem til at følge dette egensindige talent folde sig ud hen over årene. Jeg læste manuskriptet til hans debutdigtsamling nogle måneder inden, den udkom og kunne med det samme se, at her var noget helt usædvanligt på færde,« siger Christian Lund.

»Selv virkede han på tomandshånd sød, men også meget genert. Vi lavede et interview med ham til Louisiana Channel i forbindelse med, at han optrådte til et arrangement på museet.«

»Han skrev med en helt enorm kraft, som kom ud af en meget stor smerte. Men der er ikke noget selvmedlidende over hans digte, snarere tvært imod, der var en vrede, som var hård og kompromisløs, og så var der indimellem glimt af en stor humor, som var livsbekræftende at opleve, især fordi man vidste, hvor svært han også havde det. Det var nærmest en happening, da han i 2014 kørte rundt i landet og delte autografer ud til sine læsere ledsaget af PET, som beskyttede ham. Selv om han kun var 18 år, da han kom frem, fornemmede man en stor modenhed hos ham, der givetvis kom af dyrt købte erfaringer fra hans opvækst. Han var ikke til salg hos nogen, ej heller kultureliten som omfavnede ham fra starten.«

»I hans seneste digtsamling, som er indstillet til Nordisk Råds litteraturpris, kan man se hvordan han kæmpede imod den kulturelle omklamring, som han havde været genstand for siden hans første digtsamling udkom. Men han ville ikke være ’præmieperker’, han ville være fri til selv at definere sig kompromisløst som kunstner uden at skulle please nogen. Han reagerede derfor både imod det, som smertede ham, men også mod sin egen succes, fordi han vidste, at den kunne korrumpere ham. Det var sjældent indsigtsfuldt set af et menneske i så ung en alder. Men han var imod forlorenhed på enhver måde, det er det, som gør hans digte så gode at læse. Der er ikke noget feel good, man skærer sig på dem og man kan mærke, at han skrev præcis sådan, som han oplevede verden. Han var en stor digter allerede med sin debutdigtsamling, som ikke ligner noget andet i dansk litteratur.«

»Det er uendeligt trist, at vi har mistet Yahya Hassan. Selv om det desværre ikke er helt uventet, at han nu pludseligt er væk, er nyheden alligevel meget svær at bære.«