Se årets bedste pressefotografier

Ikke mindre end 166 fotografer havde sendt 2.678 fotografier og 35 tv/web-produktioner ind til Årets Pressefoto 2020.

Fredag blev vinderne kåret i Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek i København, hvor udstillingen kan opleves indtil den 17. juni.

Herunder kan du se et udsnit af vinderbillederne og dommernes kommentarer.

Årets Pressefoto og Årets Nyhedsbillede - Sarah Hartvigsen Juncker, fotojournaliststuderende, Dagbladet Information

Dommerne siger:

»Årets vinderbillede er et rigtigt pressefotografi af en vigtig begivenhed, der brændte sig fast på dommernes nethinder. Det viser både den store og den lille historie, men det vigtigste sker hos ham, der kigger ud på os. I hans øjne ser man både smerten, det sår, der ikke kan hele, og forløsningen ved endelig at modtage den anerkendelse, han og de øvrige har kæmpet for i årevis. Alt unødvendigt er skrællet væk, og først ved andet kig på billedet opdager man, at det er statsministeren, som omfavner ham. På den måde kommer billedet på stærkeste vis til at kommunikere, at hun er samfundet – og at han er både sig selv og alle de andre, der venter på at høre det lille, store ord: Undskyld.«

Årets Pressefotograf - Asger Ladefoged, Berlingske

Dommerne siger:

»Årets Pressefotograf har en raffineret måde at fortælle sine historier på, som ikke altid er den gængse. Der er 5 stærke billeder i kollektionen, og man er ikke i tvivl om, at de er taget af den samme fotograf. Det er samtidig en fotograf, der har været til stede, og flere af billederne vil man kunne huske længe. Det er på mange måder klassisk fotografi med en klar æstetik og følsomhed, som aldrig overdøver motiverne. Fotografen forstår samtidig at finde den bedste vinkel, hvilket er godt og vigtigt håndværk, for det viser overblik og overskud i de mange forskellige situationer.

Vi kan allesammen forstå historien bagefter, men denne fotograf forstår historien, mens den udfolder sig og kan ikke mindst formidle den. Det er en stor kvalitet og en vigtig egenskab. «

Årets Nyhedsbillede fra udland - Jacob Ehrbahn, Politiken

Dommerne siger:

»Der har ikke været ret mange fotografer inde på selve universitetet under optøjerne i Hongkong, men Jacob Ehrbahn var der. Juryen roste, at det er en fotograf, der kommer godt rundt om begivenheden og tydeligvis ikke er bange for at stå midt i konflikten. Han står lige foran politiet, når de stormer ind over barrikaden. Det kræver mod. På den måde viser serien, at danske fotografer også tager ud og laver den slags historier. Det viser i dommernes øjne en anden slags mod, at fotografen tør knalde til farverne og bruge dem som en fortællertråd. Det er godt håndværk, og der bliver ikke rystet på hånden. Vi står midt i det, lige hvor det sker, og vi oplever det sammen. Serien viser os, hvordan paraplyer, ansigts-masker og telefoner er de unges våben, deres selvforsvar mod en massiv overmagt. Alle skjuler sig, og der opstår en mærkværdig, absurd stemning i billedet af de to demonstranter, der passerer en maskeret statue.«

Årets Nyhedsbillede, Udland, 2. pris Asger Ladefoged, Berlingske

Dommerne siger:

»Asger Ladefoged får en 2. pris for dette billede, der viser os, hvor mange der var med i demonstrationerne på en måde, så vi virkelig forstår omfanget. Paraplyerne er det stærke symbol, som alle er mødt op med, og de fortæller, at alle er der med samme mission.

Den kinesiske regerings forsøg på øget kontrol med borgerne i Hongkong er en af de grundliggende årsager til opgøret med myndighederne, og det beskytter demonstranterne sig imod med et skrøbeligt lag tyndt stof. På den måde bliver billedet selve symbolet på modstanden.

Alligevel er det også historien om den enkelte lille mand, der skjuler sig under paraplyerne, og samtidig kan man her og der pege mennesket ud enkeltvis, og samtidig har man en fornemmelse af, at optoget fortsætter langt ud over billedets afgrænsning.«

Årets Portræt, Lærke Posselt, freelance

Dommernes siger:

»Billedet af Greta Thunberg er på alle måder klassisk, mente juryen. De var helt enige om billedets kvaliteter, men diskuterede også, om det var et “tjek-billede”, der leverer præcis, hvad vi forventer. Altså at det er sådan, “vi ser” Greta. Hendes ansigt og ikke mindst hendes blik er på kort tid blevet et ikon i hele verden som et symbol på ungdommen og den tvingende, nødvendige kamp for klimaet. Det er et af de billeder, man kan huske, og samtidig er det dokumentation af en vigtig historisk begivenhed. Hun kigger lige på os og både venter på vores reaktion og afkræver et svar på, hvorfor det, der skal gøres, ikke bliver gjort. Man er ikke i tvivl om, at hun er et stærkt menneske inde bag de brændende øjne.«

Årets Portræt, Enkeltbillede, 2. pris, Peter Hove Olesen, Politiken

Dommerne siger:

»Juryen blev fanget af Peter Hove Olesens billede fra første gang, de så det. De fandt, at det er et af den slags billeder, der umiddelbart rører, men også giver en lyst til at vide mere:

Hvem er denne helt almindelige dame, der har gjort sig så fin for fotografen? Hvad er hendes historie?

Når billedteksten kommer i spil, får man følelsen af, at hun nærmest kigger tilbage på begivenheden, og man forstår, at hendes portræt er en del af en større og vigtig historie. «

Årets Portræt - serie - Laura Bisgaard Krogh & Andreas Haubjerg, fotojournaliststuderende

Dommerne siger:

»Fotograferne har været interesseret i disse mennesker, det kan man mærke i billederne, og man læser det i billedteksterne. Det er et svært emne, for vi kan i sagens natur ikke møde dem ansigt til ansigt. Men Laura Bisgaard Krogh og Andreas Haubjerg har valgt præcis den rette balance mellem melankoli og poesi, der giver meget stemningsmættede billeder – og respekt for de fotograferede, så de ikke fremstår som ofre. Respekt er i det hele taget kodeordet, mente dommerne. Billederne manipulerer ikke med vores følelser, for fotograferne har selv haft modet til at være der og mærke personerne, og det går videre til os. Her anerkender og ser man en gruppe mennesker, hvis identitet man samtidig er nødt til at skjule. Så selvom det er anonymiserede billeder, mærker vi dem alligevel meget, fordi de ikke er “fotograferede”, men følt. Det er et liv bag lukkede døre, men en vigtig historie at fortælle, og fotograferne gør det på bedste vis. Og det er lige præcis fotografers fornemste opgave at tage os med de steder, vi ellers ikke kommer. «

Årets Portræt, Serie, 2. pris, Ditte Valente, selvstændig/freelancer

Dommerne siger:

»Her er der tale om en gruppe menneske, som vi nemt overser, men nu har vi muligheden for at møde dem ansigt-til-ansigt. Der er noget meget klassisk over billederne, som næsten kunne være taget hvor som helst, når som helst.

For Ditte Valente har på én gang lavet nogle voldsomme billeder af hulemænd, der er kommet op fra dybet, og et klassisk typologisk projekt, der afbilleder selve begrebet “arbejdere”. Samtidig viser serien os, at Metroen, som er et stort infrastrukturprojekt, ikke kun bliver lavet af maskiner, men også af mænd af den rette støbning. De har en hel verden i deres udstyr og ansigter, og man fornemmer stadig, at man er på en arbejdsplads. En vigtig historie, der er godt fortalt, for det er lykkedes for fotografen at få os til at stoppe op, kigge på dem og anerkende, at de hver især har en personlig historie fra nær og fjern.«

Årets Sportsbillede, Stine Bidstrup, Jyllands-Posten

Dommerne siger:

»Det er først og fremmest et meget dragende, tyst og skulpturelt billede, som er godt tænkt.

Stine Bidstrup har planlagt det godt ved at være nede i vandet, men alligevel er øjeblikket godt fanget, for det kan aldrig gentages. Linjerne ligger perfekt, og understreger alle kontrasterne: Mand/ kvinde, himmel/vand, hvidt/blåt. Svømmerens proportioner er det første, man studser over, fordi de er så forstørrede, og samtidig er hun vanvittig elegant. Men det er kæresten på kanten, der lægger det ekstra lag på. Han bevidner både koncentrationen og dedikationen, og så får han scenen til at ose af sex, fordi han kigger på hende med rent begær.«

Årets Sportsbillede, 2. pris, Peter Leth-Larsen, Jysk Fynske Medier

Dommerne siger:

»Det er power, og det er beskidt og brutalt. Her er man et hold, og man vinder kun som et hold og ikke ved at være pæn. Det er en sport, hvor man er nødt til at gå helt til kanten, og det kræver, at man også griber om de mest intime områder. I rugby rører man ved hinanden, hvilket Peter Leth-Larsen har fanget. De er på én gang voldsomme, stærke mænd, der samtidig er meget fysiske. Det ligner en krigsscene, og er samtidig meget skulpturelt, for spillerne er ren krop og bliver nærmest til én form. Her er masser af action, og billedet larmer rigtig meget tilsat en lille smule “tø-hø”. «

Årets Kulturbillede, Bo Amstrup, Freelance

Dommerne siger:

»Det er et sjovt, velkomponeret, absurd og uhøjtideligt billede af Bo Amstrup, som dommerne præmierer med førsteprisen. Her møder finkulturen campingdanmark, hvor stolene er af hvid plastik og hynderne ikke fra dette århundrede. Der er noget vidunderligt absurd over afstanden mellem cellisten og tilskueren, som samtidig er meget dansk. Vi er ikke et folk, der ynder at skynde os op på første række eller trænge os på. I både billede og billedtekst er der masser af humor, og rammen er fyldt helt ud, så øjet kører rundt for at fange de mange detaljer fra de røde sko til den brudte cement.«

Årets Kulturbillede, 2. pris, Simon Læssøe, Freelance

Dommerne siger:

»Hele følelsesregisteret er repræsenteret i Simon Læssøes billede af de finske e-sportsfans, som dommerne giver en andenplads. Det var en tung kategori med 156 enkeltbilleder og hele 42 serier, og lige dette billede skabte en spændende diskussion i juryen.

Er det den perfekte eller den forkerte måde at bruge flash på? De var i hvert fald enige om, at det er et godt billede af en kultur, hvor man vælger at mødes fysisk i et kæmpe stadion, selvom kampen udspiller sig på computere og dermed også kunne opleves hjemmefra. Men gennem dette billede forstår man en masse om denne sport og kulturen omkring den, som dommerne ikke kendte meget til, og man forstå ikke mindst, hvor stor den er, og hvor vigtig den er for nogen. Forståelsen kommer, når man kigger på ansigterne, de mange detaljer af deres kroppe og skraldet under stolene, der viser, at man ikke forlader sin plads – og ikke mindst gennem fornemmelsen af den store, fyldte hal bag dem. Her er klassisk fanhysteri og en gennemtrængende udmattelse. «

Årets Reportage, Danmark, Oscar Scott Carl, Berlingske

Dommerne siger: »Hvert eneste billede i Oscar Scott Carls serie fra Red Barnets sommerlejr er godt, mente juryen. De er allesammen et billede på, hvordan “børneliv” er, og i denne sammenhæng naturligvis sat i stærk kontrast til det børneliv, børnene oplever til hverdag. Man kan ikke se på disse billeder og undgå at tænke på alle historierne om børnene på Sjælsmark og andre asylcentre. Men her er børnene, som børn er – fulde af liv og spilopper, og det er seriens styrke, at vi er inde i deres verden og næsten danser med. Det føles ægte og ligefremt, og er enkelt uden at blive hverken klichéfyldt eller konceptuelt.

Umiddelbarheden gør også, at budskabet aldrig bliver “tykt”, men det rammer rent – særligt i disse år. Serien er desuden teknisk flot, og der er sammenhæng i både stil og øjeblikkene, som alle rummer samvær.«

Årets Reportage Danmark, 2. pris, Mads Joakim Rimer Rasmussen, freelance

Dommerne siger: »Her bliver vi lukket ind i en teenageverden, som vi ellers ikke har adgang til, hvor unge mennesker vokser og bliver store. Det er et sårbart punkt i livet, som dommerne mente, at Mads Joakim Rimer Rasmussen har fanget virkelig fint. Vi kommer godt ind bag facaden og får en reel fornemmelse for det liv, der leves på en efterskole, og hvordan det føles lige her, hvor de unge tager hul på sig selv og på livet. Drengen, der bærer sine sugemærker så stolt, som var de tatoverede adelsmærker. Ubekymretheden og fornemmelsen af, at hele verden rummes inden for efterskolens rammer. Friheden ved endelig at være på egne ben med eget slikbudget. Men også, at det kan være svært at være dette skrøbelige sted i sin udvikling.

Serien er desuden sikkert og godt fotograferet og redigeret, og der er ro på til at fordøje indholdet i alle de enkelte billeder. «

Årets Reportage, udland, Marie Hald, Moment Agency

Dommerne siger:

»Det første, dommerne lagde mærke til i Marie Halds vinderserie, var omsorgen og varmen, der omgiver de gamle på Fridhemmet i Malmø.

Det står i kontrast til fortvivlelsen og ensomheden, som også er der, og skaber dermed et håb. Her er både livet og døden og en fin tilstedeværelse i begge dele. Det er så stille, at man risikerer ikke at få øje på det. Men fotografen er present og ser alle de små fine ting, selvom det er mennesker, som næsten ikke er der. Derfor ligger historien i personernes indre liv, som man bliver nysgerrig på. Her er forbindelse og affektion, men hvor meget er de der? Kun i glimt ser vi mennesket, som i det vågne øje sidst i serien. Samtidig kan man blive lidt bange indeni, fordi situationerne kommer tæt på, og vi bliver også selv gamle en dag. På den måde bliver serien en slags “memento mori”, der minder os om, at vi skal huske at leve.«

Årets Reportage, Udland, 2. pris, Jesper Houborg, fotojournaliststuderende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Dommerne siger:

»Juryen var begejstret for, at Jesper Houborgs billeder fortæller en historie, de ikke kendte i forvejen. Fotografen tager os med ind i de rumænske aktivisters kamp og viser os konse-kvenserne. Det er en historie, der også berører os, og det er vigtigt at få at vide, at der også kæmpes i vores egen “baghave” her i Europa. Det er på en gang meget dramatisk og mere subtilt end billeder af f.eks. de brændende skove i Amazonas. Det er æstetisk og ligner næsten screenshots fra en film, men det forstyrrer ikke budskabet, fordi der samtidig er drama i historien og i alle de ting, vi forbinder med ordet “mafia”. Billedteksterne løfter historien, og man får stor lyst til at se næste kapitel af fortællingen.«

Årets Danske Hverdagsbillede, Valdemar Stroe Ren, fotojournaliststuderende

Dommerne siger:

»Dommerne følte en stor identifikation med situationen på Valdemar Stroe Rens billede, der er taget ud af en serie. “Mit hverdags-jeg kan se sig selv i hver eneste af de fire drenge”, sagde en dommer. De faldt også for spillet mellem drengene, der på én gang er så udtalt og alligevel helt uudtalt. Uden at mæle et ord er de helt klart en del af det samme projekt: De tre, der kigger på den ene, der handler. Her er en dreng, der gerne vil frem i livet og opnå noget, men så skal man også lige støvsuge. Sådan er livet jo. Der er fine kontraster i billedet mellem plakaterne på væggen og det institutionelle rum, der alligevel rummer hjemlige elementer. Kompositionen er rigtig god, og drengene holder sig til hver deres firkantede tæppe. Historien bag billedet er også interessant. Mange unge tager fra Grønland til Danmark for at uddanne sig, og hernede finder mange af dem også deres kommende partner, måske fordi der er flere og andre at møde end hjemme i bygden. På den måde ligger der også en samtidsforståelse i billedet.«

Årets Danske Hverdagsbillede, 2. pris, Mathias Svold, freelance

Dommerne siger:

»På sin egen stille måde er der livskraft i dette fint komponerede billede af Mathias Svold, mente juryen. Man kan mærke solen, himlen og græsset, der gror på en aften, hvor livet bare byder sig til, og man er helt tilstede i nuet. Man har lov til at være – og man har lyst til at være. Det skyldes blandt andet, at man får fornemmelsen af, at billedet næsten ikke er bearbejdet, men at det bare lige var sådan, lyset var.«

Årets Åben Klasse, Tobias Nicolai, selvstændig/freelancer

Dommerne siger:

»Vinderserien af Tobias Nicolai er teknisk meget veludført, og man er med i “krig”. Den er energisk og fuld af smadder, og dommerne mente, at serien er særlig fed her i Åben Klasse, fordi det bliver så grotesk, at der anvendes en krigsæstetik. Der er noget underligt absurd over situationen, som fotografen har fulgt præcist op i stilen. Scenerne udspiller sig i et lukket rum uden for tid og sted, hvilket er en stor styrke, som støtter det visuelle sprog. Situationen er ikke udstillet. Vi er med på legen om, at det her er ‘’det fedeste’’ og forholder os ikke kritiske til den, men må alligevel stille spørgsmålet: Hvad er mennesket for en underlig størrelse? På den måde bliver denne form for manddomsritual fuldt på linje med andre ekstreme ritualer ude i verden.«

Årets Long Term Project, Nanna Navntoft, fotojournaliststuderende

Dommerne siger:

»Juryen mente, at det kræver et helt særligt menneske at lave et projekt som Nanna Navntofts, der vinder i år. Man skal virkelig selv ønske at forstå disse menneskers situation og derefter formå at formidle det på en måde, der løfter vores forståelse. Projektet er ikke bare en række portrætter af nogle mennesker, men også et portræt af en lidelse, der skildres både poetisk og præcist i de meget meningsbærende detaljer. Detaljerne er rørende fotograferet og bibringer et meget konkret lag, der gør os klogere på, hvordan det er at leve med denne sygdom. Billederne er teknisk godt lavet, der er hverken lagt et filter ned over dem eller en givet tolkning, man får bare lov til at være der med dem, samtidig med at billederne nærmest lyser. I nogle af portrætterne er der ligefrem en tidløshed, som giver referencer til en malertradition, hvor man isolerer et menneske fra omgivelserne og levendegør det gennem form og udtryk.«