Fortaler for ramadansangen: »Meget poetisk giver den indblik i en livsforståelse, nogle danskere har«

Flere har kritiseret det nye sangforslag til Højskolesangbogen fra Isam Bachiri.

Sangen ”Ramadan i København” handler om den muslimske højtid og er et bud til den nye version af Højskolesangbogen, der udkommer i november 2020.

Blandt andet Liberal Alliance og kulturordføreren for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, har været tydelige i debatten, og Alex Ahrendtsen mener ikke, at sangbogen skal have en ramadansang. Ifølge ham skal sangene i Højskolesangbogen bruges af danskerne, før de havner i den populære blå bog.

I denne voxpop har Jyllands-Posten talt med tre personer, der ser debatten fra en anden vinkel.

Jørgen Carlsen, formand for Højskolesangbogsudvalget

Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti, mener, at hvis sangen bliver valgt, vil det ekskludere danskerne og være en elitær og respektløs tilgang uden folkelighed. Hvad tænker du om det?

»Det er helt ude i skoven. Det er en misforståelse, at det først er efter en folkelig prøvetid, at en sang kan vinde indpas i Højskolesangbogen. Benny Andersens ”Svantes lykkelige dag” kom med i 16. udgave i 1974, og ”Svantes viser” udkom året før. Ingen kunne forudse, at det ville blive en folkelig fællessang, men den kom med, og det var modigt og rigtigt set. Og det er der masser af eksempler på. Alex Ahrendtsen har fået noget galt i halsen, når han hele tiden fastholder, at det er et pres fra danskerne, der bringer en sang i Højskolesangbogen. Det er det ikke.«

Alex Ahrendtsen påpeger også, at man ikke har været ude at bede katolikker og jøder om sange om deres højtider. Hvad siger du til det?

»Hvis det endelig skal være, så er der katolske sange i Højskolesangbogen. Frans af Assisi er en katolsk helgen. Alex Ahrendtsen kan bare ikke leve med, at muslimerne overhovedet får en stemme i det danmarksbillede, der aftegner sig – også i Højskolesangbogen.«

Hvorfor mener du, at sangen passer ind i Højskolesangbogen?

»Nu er den ikke endeligt vedtaget, men den har rigtigt gode odds. Meget poetisk giver den et indblik i en livsforståelse, nogle danskere har. Jo mere man kan dele sange med hinanden, jo mere kan man få et vindue ind til andres virkelighed, jo større sammenhængskraft og forståelse vil der være i samfundet.«

Jes Fabricius Møller, lektor ved Saxo-Instituttet

Hvilken betydning har Højskolesangbogen haft for dansk musik- og kulturliv?

»Det er Danmarks vigtigste digtsamling. Alene denne diskussion viser, at rigtig mange har en holdning til, hvordan den skal redigeres. Det i sig selv er et vidnesbyrd om betydningen.«

Synes du, at debatten er kørt af sporet?

»Den er forudsigelig. Lige så snart man smider islam ind i en national-grundtvigsk kontekst, så ved vi jo godt, hvem der reagerer.«

Vil det være et brud at placere en sang om en muslimsk højtid i Højskolesangbogen?

»Ja, det er jo en ny ting. Højskolesangbogen har hele tiden skullet forholde sig til sin samtid, og jeg synes, at den er en brugsbog. Derfor skal den være anvendelig i så mange sammenhænge som muligt. Hovedkriteriet er jo sangbarhed, og så behøver man ikke at være enig i dét, man synger. Det er nyt, men det trænger vi måske også til.«

Charlotte Broman Mølbæk, kulturordfører for Socialistisk Folkeparti

Hvad er din holdning til den her sag?

»Jeg synes, det er vanvittigt interessant at blive udfordret på det her område. At man siger, at der faktisk også findes andre mennesker i det her samfund, og vi har jo religionsfrihed. Personligt kan jeg ikke se et problem med det. Jeg kender Isam B. som en enormt refleksiv kunstner, og det er interessant, at vi ser på, om det måske er på tide, at vi rykker os lidt.«

Mener du, at debatten er ude af proportioner?

»Der kommer jo altid meget drama fra højrefløjen, og der er mange, der bliver overproportionerede og siger ”nu dør vores kultur og den danske sangskat”. Det er totalt overdramatisk, men det handler jo også om, at vi har et forskelligt synspunkt.«

Hvorfor tror du, at debatten er blevet så stor?

»Jeg kan godt forstå det, både fordi det er spændende at blive udfordret, men jeg kan også som dansker mærke, at det jo er en anden kultur, der kommer ind. Derfor kan jeg godt forstå mange danskeres reaktion, men så må vi sige, hvad er Højskolesangbogen egentlig et symbol på, og hvad udgår den egentlig af? Overordnet synes jeg faktisk, at tiden er til det.«