»Hva’ så, kulturliv! Er I derude?«

Mette Bock (LA) var overrasket over valget af den 38-årige Roskilde-borgmester som sin afløser som kultur- og kirkeminister, men var oprigtigt glad for, at det blev Joy Mogensen (S), der er uddannet i sprog og kulturledelse.

Det afholdt dog ikke Bock fra at komme med et par kærlige stikpiller til Socialdemokratiet, da gaverne traditionen tro skulle udveksles. Hun gav nemlig Joy Mogensen et lille træskærerarbejde med de tre små aber, der holder sig for henholdsvis øjne, ører og mund.

»Ja, jeg havde troet, det blev en anden, men den går altså på socialdemokraterne. Det er måske den ældre generation i dit parti, der drømmer sig tilbage til storhedstiden, hvor I gennemførte mange reformer. Men I må huske, at man også er nødt til at åbne sig, fordi det er en ny tid med andre kulturmøder og andre præmisser. Det, der var godt i gamle dage, er ikke nødvendigvis godt i dag. Nogle gange ser I jer selv som progressive, men kan det blive meget konservativt.«

Den nye minister tog dette med et smil, der blev større, da Mette Bock fortsatte:

»Stort tillykke, Joy, men også til kulturen. Der er mange gode mennesker derude, der også gerne vil arbejde for de her ting. Kulturinstitutionerne er i rigtig god form, men der er stadig et rigtig stort potentiale, som du nu skal være med til forløse.«

Da Joy Mogensen blev ringet op onsdag aften og fik tilbudt posten, skulle hun ikke have meget betænkningstid. Det havde hun heller ikke, da hun trådte op på det lille podium i den stuvende fulde mødesal i Kulturministeriet efter Mette Bocks tale:

»Hva’ så, kulturliv! Er I derude?« lød det fra den nye minister, der fortsatte:

»Tusind tak til alle jer, der har taget så godt imod nyheden om, at det skal være mig. Det er en stor arv at løfte, og jeg havde ikke forventet den opringning. Du (Mette Bock, red.) har fået kulturen til at fylde, du har sat en dagsorden, der betyder, at vi snakker om alt det, der binder os sammen, men jo vigtigere det er, jo flere meninger er der så også om det. Og så diskuterer vi. Jeg tror nemlig, at det er vigtigt, når man går til så stor en opgave at starte med det rationelle, det velforberedte, men huske H.C. Andersens ord: ”Når ord giver op, så er det musikken, der tager over.” Altså, at når det rationelle ikke længere giver mening, har vi mennesker noget, hvor vi fornemmer, hvad der giver fylde. Det er kulturlivet i høj grad bannerfører for; det ændrer sig hele tiden, det giver takt, rytme og melodi til vore liv.«

Vikinger til fælles

Joy Mogensen fortalte om sit første indtryk af Mette Bock som en dame, der både kendte sine egne værdier og ikke var bange for hverken at udtrykke dem og stå fast på dem.

»Du har turdet at sætte kulturen på spil, Mette, og du har turdet sætte dig selv på spil. Vi er måske ikke enige om alt, men vi er enige om dét.«

Noget andet, de to har til fælles, er vikingerne. Derfor var gaven til Mette Bock et kunstfærdigt vikingsmykke, hvor en løve og en slange kæmper i en evig strid. Symbolikken var tydelig: Nogle gange har den ene overtaget, andre gange vinder den anden.

»Det, der ser godt ud for det ene øje, er måske dårligt for det andet. Løven og slangen hænger sammen. De har forskellige måder at se verden på, men deres kamp får jorden til at dreje rundt. Det er den måde, vi bliver klogere på og finder sammen på. Du har slået fast, at kulturen spiller en rolle, at politik gør en forskel. Det er ikke bare bureaukrati. Kultur er ikke bare en luksus, men en væsentlig måde at se hinandens verdener på og få respekt for hinanden.«

En journalist spurgte, om Joy Mogensen var blevet træt af lokalpolitik, og om det ikke er spændende mere.

»Lokalpolitik er utroligt spændende, men jeg er også dansker. Og min holdning er, at hvis man bliver spurgt, så skal man også stille op. Jeg har nogle erfaringer fra Roskilde, men jeg glæder mig også til at lære resten af landet at kende.«

En anden journalist spurgte Joy Mogensen, hvordan hun forholder sig til, at støttepartierne vil droppe anden runde af besparelserne i DR.

»Det har jeg bemærket, og jeg tænker, at det kommer op i forhandlingerne. Men det skal jo finansieres, og vi skal finde ud af, hvilke dele af besparelserne der i givet fald skal aflyses. Vi må se.«

Derefter blev den nyslåede ministeren gelejdet videre af en medarbejder, men en tredje journalist nåede lige at få lidt mere ud af hende.

»Jeg stiller op, fordi jeg brænder for det her. Jeg vil rigtig gerne stille mig til rådighed, dele ud af mine erfaringer, og det giver mig modet til at stå her i dag,« lød det fra Joy Mogensen.

Journalisten havde mødt Joy Mogensens mor, der allerede fik beskeden onsdag aften.

»Jeg manglede simpelthen lige en at vende det med. Det at være borgmester er jo også et rigtigt stort arbejde, og jeg ville være sikker på, at hun også ville være der, hvis jeg sagde ja. Der vil være mange gode voksne omkring mit barn, når det kommer.«

En af disse voksne er muligvis ministerchaufføren, der allerede har meddelt sig klar til at holde en sut, hvis det behøves. 38-årige Joy Mogensen er nemlig gravid med sit første barn og forventer at gå på barsel til oktober.

Under valgkampen var der adskillige debatter rundtomkring, hvor kulturinstitutioner og kandidater mødtes og diskuterede kulturens betydning.

Teaterchefen for Det Kongelige Teater, Kasper Holten, var med til mange af dem, og det var den nyslåede fødevareminister, Mogens Jensen (S), også.

Adspurgt, om Holten er skuffet over, at det ikke blev Jensen, der indtog posten som kultur- og kirkeminister, når han nu havde hørt på de mange indspark under debatterne, lo operachefen og svarede:

»Det skal nok blive godt, og vi siger det jo bare igen!«