Merkel fjerner billede af dansk-tysk maler

BERLIN

Emil Nolde var ikke alene en af Nordens største malere i det 20. århundrede. Han var også en overbevist nazist og antisemit, dokumenterer en ny udstilling i Berlin, der har udløst dønninger helt ind i kanslerpalæet.

Udstillingen få hundrede meter fra forbundskansler Angela Merkels kontor viser, at den dansk-tyske ekspressionist stort set til sin død var tilhænger af tankerne bag Det Tredje Rige og ikke brød sig om jøder. Postyret omkring det, der vises i udstillingsbygningen Hamburger Bahnhof, har fået Merkel til at forvise to Nolde-billeder fra sit arbejdsværelse; billederne var udlånt af en statslig samling.

Noldes sympati for Hitler-regimet er dog ikke overraskende i sig selv. Jyllands-Posten beskrev for fem år siden, på baggrund af en udstilling i Wien, hvordan maleren og hans hustru, skuespillerinden Asta Vilstrup, var en del af kredsen omkring SS-lederen Heinrich Himmler, en af de ansvarlige for Holocaust. I et brev om Adolf Hitler fra 1933 nævnte Nolde, at »Føreren er stor og ædel i sine bestræbelser og et genialt handlingsmenneske«, fremgik det desuden.

Indtil for nylig har mange imidlertid henvist til, at naziregimet omkring 1937 stemplede hans kunst som »entartet«, altså degenereret, og han hævdede selv efter krigen, at han havde fået maleforbud; det sidste passer ikke, påvises i Hamburger Bahnhof. Endelig var der en vidtgående opfattelse af, at hans politiske vildfarelser ikke skulle skygge over hans kreative værk.

For fem år siden var nazifortiden ikke nævnt med et ord på hjemmesiden for Nolde-museet i Seebüll umiddelbart syd for grænsen til Danmark. Da Noldes støtte til nazisternes raceteorier blev nævnt i DRs ”Kunstquiz” 2017 sagde en af deltagerne:

»Jeg synes ikke, vi skal uddybe det.«

Bemærkningen var muligvis muntert ment og blev modtaget med latter; men der blev ikke sagt mere om sagen.

Nye vinde

Udstillingen i Berlin skyldes nye vinde i Seebüll. Nolde-museet har længe ikke tilladt fri forskning inden for sine mure, fremgik det af en biografi om kunstneren 2013. Det ændrede sig, da Christian Ring samme år blev direktør for stedet. Han støttede et videnskabeligt projekt, der skulle kulegrave malerens mørke sider.

De første resultater blev fremlagt i et katalog til en udstilling på bl.a. Louisiana-museet i Humlebæk 2014. Præsentationen i Hamburger Bahnhof kan betragtes som det endelige arbejde.

Den jødiske historikeren Michael Wolffsohn kalder det imidlertid »hysterisk«, hvis Nolde ikke længere skal vises i kanslerkontoret. »Emil Noldes billeder er storartede,« og det må være det væsentlige, siger han til Deutschlandfunk.