Et elefantøje, pilrådne tænder og drive thru på McDonalds til hest

Champagne-sprayende unge, en adm. direktør for Danske Bank, et smukt sort-hvid foto af et elefantøje og en statsleder og et juletræ. Vinderne ved Årets Pressefoto er offentliggjort, og der er nok at gå på opdagelse i. Se et udpluk af vinderfotos nedenfor.

Årets Pressefoto - Bax Lindhardt, freelance

Dommerne udtaler: »I Bax Lindhardts vinderbillede fandt dommerne både et godt billede og en problemstilling, der gør det til Årets Pressefoto: Ungdomskulturens og den digitale revolutions ubønhørlige krav om selviscenesættelse, perfektionisme og facaden, der skal holdes for enhver pris, hvis man vil frem i verden. Realityverdenen handler om at overgå hinanden, og grænserne bliver hele tiden rykket. Det gælder om at skille sig ud og blive set - uanset hvordan og hvorfor og med alle tilgængelige hjælpemidler, kunstige eller ej. Det er ekstremt for at være ekstremt. Men festen, farverne og boblerne står i stærk kontrast til de mange statistikker om unges depressioner, stress og manglende robusthed. Det viser billedet, der ikke fejrer udviklingen, men retter det kolde blitzlys lige på: Se! hvor grelt og vildt det er. Mange ville kunne relatere sig til det og læse noget forskelligt, fordi billedet både er fantastisk og forfærdeligt. Man har det som om, man står der selv og bliver suget ind i malstrømmen. Blitzen fastfryser alt der sker i ét hug, så man får mulighed for at studere hele kaoset i detaljer. På den måde er det lykkedes fotografen at skabe så meget orden, at billedet åbner op for et dybere blik ind i den verden, der kun ser sådan ud på overfladen. Først bliver man lullet ind i en feststemning, men jo mere man kigger, desto mere ser man, og spørgsmålet vokser: Er det i virkeligheden så rart?«

Årets Pressefotograf, Mathias Svold, freelance

Dommerne udtaler: »Mathias Svold bliver Årets Pressefotograf, fordi hans indsendte portfolio har den stærkeste og mest stringente røde tråd. Han ved, hvad han vil og bruger sin visuelle stemme til at fortælle det. Han er en modig fotograf, der helt tydeligt evner at lave stærke fortællinger indenfor et enkelt, samlet visuelt udtryk, der kan dække både action og stilstand. Fotojournalistikken bevæger sig for tiden i en mere kunstnerisk retning, og dette udvalg afsøger netop et grænseland mellem kunsten og fotojournalistikken.«

»Billederne eksperimenterer og presser grænserne, så noget nærmest er underfortalt. Samtidig er der en klar balance mellem alle billederne, selvom nogle er fra udlandet og andre er fra Danmark. Han har turdet tage nogle stille historier op, og har brugt stilen til at opnå sin vision. Det er elegant, at stilen er med til at underbygge indholdet. De dæmpede lys- og farvetoner i kanonbilledet giver fx en følelse af, at man selv har høreværn på. Man ved, der er et brag i virkeligheden, men man kan ikke høre det. Dette er virkelig årets visuelle stemme, som den nye definition af kategorien lægger op til, og dommerne vil gerne være med til at skubbe på en udvikling, hvor fotograferne tør være mere kompromisløse i deres visuelle udtryk.«

Årets Nyhedsbillede, Danmark, vinder - Asger Ladefoged, Berlingske

Dommerne udtaler: »Asger Ladefogeds vinderserie er lavet ved en af den slags begivenheder, der berører en hel nation, og som alle kan spejle sig i: Tabet af en ægtemand og et halvtresårigt ægteskab, der slutter. Tabet af en far, en svigerfar, en farfar. Majestæten som enken, der står tilbage i majestætisk ensomhed. Serien er varieret og godt sammensat, man kommer godt rundt om hele begivenheden, og alle Asger Ladefogeds billeder var de bedste, juryen så fra denne begivenhed. Den er også meget flot og æstetisk af en nyhedsserie at være. Mange andre fotografer indsendte deres version af første billede fra Fredensborg, men Asger Ladefogeds er klart det bedste med en virkelig flot komposition. Her er balance, det er rent, og det er godt set med regenten og de to tronarvinger i døren. Selvom det er en meget iscenesat begivenhed, får man alligevel følelserne med, måske særligt fordi der er noget blidt i dronningens blik mod kisten. Seriens billeder er ikke bare en registrering af nogle fysiske begivenheder, men formår på mange måder også at videreformidle en stemning, som bl.a. farverne er med til at skabe.«

Årets Nyhedsbillede, Danmark, 2.-pris - Gregers Tycho, Morgenavisen Jyllands-Posten

Dommerne udtaler: »Gregers Tychos billede af den døde ulv fortæller faktisk en historie om det danske velfærdssamfund. Billedet illustrerer frygten for den vilde natur, som har affødt en diskussion herhjemme, som man fx aldrig ville se i Sverige. Debatten om ulvene optog hele landet, men det var følelser, frygt og hysteri i stedet for fakta, der styrede diskussionen. Dommerne understregede, at man selvfølgelig må anerkende, at folk er bange, og fåreejere mister får. Men i Nordjylland talte alle så meget om det, at ingen turde gå gennem skoven, fordi de var overbeviste om, at de ville blive overfaldet af en ulv. Derfor rejser billedet mange tanker om vores samfund og ikke mindst om adskillelsen mellem land og by. For det er på mange måder så dansk og provinsielt, at hele retsvæsenet kommer i spil over en ulv, og at det bliver et stort drama. Der er en vis underfundighed i billedet, som ligger i, hvordan dyrlægen kigger på ulven mens der peges. Det fanger. Hun er tydeligvis fagligt interesseret samtidig med, at der er noget helt absurd i, at der ligger en ulv på bordet hos en dansk dyrlæge.«

Årets Nyhedsbillede, Udland, vinder - Nikolai Linares, freelance

Dommerne udtaler: »Nikolai Linares har med sit vinderbillede fanget en situation fra en af årets største, men måske sværeste historier at fotografere: Brexit. Billedet er en godt set og en befriende anderledes måde at fotografere en utilgængelig historie på. Det viser den britiske premierminister Theresa May på vej væk fra et klassisk og fotografisk kedeligt møde med pressen, men på billedet er hun symbolsk også på vej væk fra Europa, mens alle problemerne i den nærmest uløselige situation tynger hendes skuldre. Der har sikkert stået en hel masse fotografer til pressemødet, men det her billede siger mere end alt andet fra begivenheden. Der er noget mystisk over det.«

»Bare May og en mikrofon. Det er helt klart en fotograf, der har truffet et valg, og som er blevet hængende efter, at alle andre har taget kameraerne ned og er gået videre.«

Årets Nyhedsbillede, Udland, 2.-pris - Rasmus Flindt Pedersen, freelance

Dommerne udtaler: »Rasmus Flindt Pedersens billede fangede dommerne med det samme, fordi det er et meget anderledes billede, end vi er vant til at se fra konflikter. De plukkede det ud af en større serie fra Yemen, en konflikt mange kalder ‘Den glemte krig’. Fotografiet er et smukt eksempel på credoet ‘show, don’t tell’. Man behøver ikke vise blødende sår for at vise grusomheden i en krig. På den måde er det et meget kontrapunktisk billede, hvor stærke og voldsomme nyheder er blevet kunstnerisk fotograferet - på én gang smukt, men også skræmmende. For bag skønheden og renheden i billedets æstetiske udtryk ligger der et voldsomt krigskaos. Derfor sætter dette enkle, ikoniske billede en masse andre billeder og spørgsmål i gang i hovedet hos beskueren: Hvem er det? Hvordan er det sket? Hvem henter liget? Hvem gør noget?«

Årets Portræt, Enkeltbillede, vinder - Marie Bentzon, fotojournaliststuderende, Børsen

Dommerne udtaler: »Marie Bentzons vinderportræt af den administrerende direktør for Danske Bank er et klassisk, meget malerisk portræt af en stor mand i frit fald. Det er selve personificeringen af årets største journalistiske historie om den skandaleramte bank, men mere blødt fotograferet end de billeder, vi har set fra de mange pressemøder. Her er naturligt lys, men hverken blitz eller jakke. Fordi det er helt enkelt med en sort baggrund uden noget, der forstyrrer, går man hurtigt til hans ansigtsudtryk. Der plejer at være rigtig meget facade på mennesker i så høje stillinger, men her kommer vi ind i hans indre. For er der ikke et kig ind i et splitsekund, hvor han har paraderne nede? Måske. Alle har nok spurgt sig selv: Hvad tænker den mand dog på? Og reelt er billedet helt åbent for fortolkning. Billedet er et godt eksempel på en rutineopgave, hvor billedets betydning og værdi udvikler sig i lang tid efter, det er taget, og i takt med at historien udfolder sig. Thomas Borgen gik af 3,5 måned efter, billedet blev taget.«

Årets Portræt, Enkeltbillede, 2.-pris - Mathias Svold, freelance

Dommerne udtaler: »Mathias Svold har skabt et klassisk og tidløst portræt af jægeren i New Zealand, som dommerne plukkede ud af en serie. Det er et billede af en mand i sin verden, sit eget space, men det er også et portræt af et miljø. Jægeren på billedet har integritet, og det fortæller noget meget personligt om ham, at han lægger sig på dyret på den måde. For det må kræve en stor fortrolighed med naturen at lægge sig på et dyr, man lige har dræbt, og man tænker uvilkårligt på sit eget travle liv i storbyen, hvor naturen er langt væk. Billedet er samtidigt åbent for fortolkning, fordi det beholder sin mystik ved at holde noget tilbage, så man ikke bliver færdig med det så hurtigt. Der er gået meget forud for øjeblikket, og man digter let videre på det selv: Hvad er der sket før, og hvad skal der ske bagefter?«

Årets Portræt, Serie, vinder - Anders Rye Skjoldjensen, freelance

Dommerne udtaler: »Anders Rye Skjoldjensen har med sin vinderserie fundet en underspillet og fin måde at vise en anden side af Me-Too-problematikken på. Billedteksterne løfter historien op, så man ser billederne på en anden måde. Der er helt sikkert mange, der kan genkende sig selv i fortællingerne - både mænd og kvinder. Serien viser også, at det heller ikke er en problematik, der er sort/hvid, men at der er mange grænseflader. Personerne er respektfuldt fotograferet, men man kommer alligevel tæt på, fordi fotografen mærker dem. Så det gør faktisk ikke noget, at nogle af dem er anonyme. Serien viser en stor variation i intimitet og åbenhed, og det er dejligt, at der også er same-sex par, hvilket understreger, at krænkelser ikke kun foregår i heteroforhold.«

Årets Portræt, Serie, 2.-pris - Mads Nissen, Politiken

Dommerne udtaler: »Mads Nissen har lavet en stram, velfungerende og gennemført serie med mange nuancer. Selvom alle billederne handler om hjemløse og er helt ens i udtrykket, får man alligevel præsenteret mange temaer: Sex, fordomme, misbrug, og hvordan man helt lavpraktisk passer sine tænder, når man bor på gaden. Billederne er uhyre detaljerede og tæt på, men det er den store historie, man får fortalt. Det er umuligt ikke at reagere fysisk og følelsesmæssigt på billederne, og det er også en kvalitet. Den første reaktion er at kigge væk, men så tillader man sig selv at gå på opdagelse i fotografierne, og så vinder nysgerrigheden og medfølelsen over ubehaget.«

Årets Reportage, Danmark, vinder - Sofie Mathiassen, studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Dommerne udtaler: »Sofie Mathiassen har med sit vinderbillede fanget et ømt og smukt øjeblik i to menneskers liv og den enes død. Dommerne blev meget rørt helt fra start, fordi man i billedet mærker så meget kærlighed og sorg på en måde, vi ikke får at se så tit. Der ligger meget historie i deres lange samliv, som nu er slut. Man bliver både ked af det og rørt over kærligheden. Vi har så meget berøringsangst overfor døden, over at vi selv skal dø og overfor vores kæres død. Men her bliver døden afmystificeret. Både fotografen og hustruen hjælper os med at forstå, og med at gøre døden naturlig, og vi invaderer på ingen måde deres særlige øjeblik. Det er værdigt fotograferet, ellers kunne man ikke lave dette billede, som dommerne plukkede ud af en serie.«

Årets Reportage, Danmark, 2.-pris - Miriam Dalsgaard, Politiken

Dommerne udtaler: »Miriam Dalsgaards serie viser et liv i limbo. Juryen har set mange historier fra forskellige flygtningecentre, men denne her er usædvanligt, godt set, godt fotograferet og godt redigeret. Fotografen er på ingen måde en fototurist på stedet. Det hele er stille og roligt, og vi er helt tæt på, selvom der er meget få følelser i billederne. Blandingen af de pæne, velkomponerede billeder og det kaos, der hersker i nogle af rummene som fx køkkenet, fungerer rigtig godt. Der er også en stærk kontrast mellem voksne og børns måde at håndtere situationen på. Børnene leger, og de voksne bliver syge.«

»Det er en fotograf, der ikke sætter sig selv i fokus, men lader historierne fylde samtidig med, at det er nøgternt og hverken insisterende eller postulerende. Diskussionen om forholdene for de udviste asylansøgere fylder meget i debatten, og det er fotojournalisternes opgave, at være alles øjne på stedet og levere de billeder, der er med til at kvalificere debatten. Så er det op til beskueren selv at tage stilling.«

Årets Reportage, Udland, vinder - Jacob Ehrbahn, Politiken

Dommerne udtaler: »Jacob Ehrbahns vinderserie fra rohingya-flygtningelejren i Bangladesh er både helstøbt og rigtig god fortælleteknisk. Serien er varieret, men der er langt mere nærvær i alle billeder, end man er vant til at se i billeder fra andre konflikter. Man kan helt fysisk mærke stedet, og fotografen kommer hele vejen rundt om lejren, hvor der også er glæde. Derfor tror man på det. I mange billeder er der flere lag, så man bliver nysgerrig, og det kræver tid at afkode dem. Dommerne udtrykte stolthed over, at danske fotografer tager ud i verden med hjertet, og at de forstår at formidle konflikter og menneskelige tragedier, så vi bliver berørt. Og netop denne serie er bevis på, hvad dygtige fotografer kan, når de rejser ud.«

Årets Reportage, Udland, 2.-pris - Sigrid Nygaard, Information

Dommerne udtaler: »Sigrid Nygaard har været i Nordkorea og har skabt en serie, hvor tonen er stærk og ren. Hun har været der i 7 dage og fået præsenteret en selektiv virkelighed, hvilket øger risikoen for, at billederne bare bliver en forlængelse af propagandaen. I Nordkorea kommer man nemlig ikke tæt på og ikke hjem til nogen, og derfor er man nødt til at lave historierne på distancen. Så hvis missionen skal lykkedes, kræver det både en fotograf, der forstår at tage og udvælge billederne og en læser, der kan gennemskue meningen. Og serien her står stærkt med sin egen ironi, for vi køber ikke illusionen. I stedet er det billeder, der vidner om et skræmmende og uigennemskueligt samfund - på én gang spooky og meget menneskeligt. Det er surrealistisk, fordi husene ligner dukkehuse og menneskerne ligner voksdukker, men samtidig er det, hvad nordkoreanerne gerne vil vise. På billedet i toget krakelerer glansbilledet helt, for det er ikke en lykkelig familie, men en karikatur.«

Årets Sportsbillede, vinder - Claus Søndberg, Nordjyske Medier

Dommerne udtaler: »Claus Søndbergs vinderbillede er et dejligt eksempel på et fotografi, der indfanger det ‘afgørende øjeblik’. Det er et klassisk sportsbillede med masser af action, det er fanget helt rigtigt lige dér, hvor målvogterens blik følger pukken i det splitsekund, der er mål. Det er rigtig svært at arbejde med sport, hvor der er masser af dækkende beskyttelsesudstyr, fordi man ofte har svært ved at afkode, hvad spillerne føler. Ishockey er desuden også en af de sværeste sportsgrene at fotografere, fordi det går så stærkt. Men her er der både elementer af at være inde i kampens frysende hede, samtidig med at man kan aflæse ansigter og følelser. Sport handler om at vinde og tabe, og her er begge dele i samme billede. Fotografen får også credit for at være så teknisk nørdet, at han har været der og sat sit udstyr op på forhånd på denne måde.«

Årets Sportsbillede, 2.-pris - Hans Ravn, Nordjyske Medier

Dommerne udtaler: »Hans Ravns billede fra MMA-stævnet viser et paradoksalt øjeblik, hvor den brutale sportsgren helt stille ramler sammen med fine følelser og noget næsten sårbart. Der er noget hengivent i billedet, eller en form for overgivelse. Ingen ser ud som om, de er kommet til skade, og bliver der nusset i håret? Det er overraskende følsomt, fordi det viser så blide følelser i kontrast til den hårde sport. Man kan blive ved med at kigge på det billede. Hvis man beskar det, så man kun så deres ansigter og arme, ville man ikke ane, at det handlede om en hård sport, men bare tro, at de var to elskende.«

Årets Kulturbillede, vinder - Linda Kastrup Henriksen, Berlingske

Dommerne udtaler: »Linda Kastrup Henriksens vinderserie har et meget højt æstetisk niveau. Den er både sjov og vemodig på samme tid og ualmindelig velredigeret. Det er lykkedes fotografen at skabe en serie, der er ekstremt nærværende, selvom den handler om meget store dyr. Noget af det fine nærvær opstår, fordi serien især viser forholdet mellem mennesker og dyr. Historien er yderst aktuel, og i billederne ligger der også den melankoli, der understreger, at det er en æra, der slutter. Store dyr i cirkus er en anakronisme, og måske er cirkus i sig selv måske også på vej ud i historiens tåge. Samtidig viser billederne på en fin og underspillet vis, hvorfor det er blevet ulovligt, og man kommer til at tænke på truede dyrearter, når man ser den.«

Årets Kulturbillede, 2.-pris - Tim Kildeborg Jensen, freelance

Dommerne udtaler: »Tim Kildeborg Jensen har fanget en af årets store historier: Tabet af Kim Larsen, den folkeligste kunstner af dem alle. Hans betydning for kulturen i Danmark er enorm. Der er ingen danskere, som han ikke har berørt på en eller anden måde, og det er værd at hædre ham og hans betydning. Dette er en anden slags billeder end de mange koncertfotografier, der også var sendt ind i år. Her fornemmer man, at om lidt bliver her stille. Det, der ved første øjekast kan virke ufærdigt, viser sig at have mange lag: Hatten, smilet, stokken, skrøbeligheden og overskuddet, på trods af at han virker brugt. Han ser blidere ud end på mange andre billeder, som vi kender ham fra. Det er første koncert efter sygdommen, og så var der alligevel ikke så lang tid igen. Han letter på hatten, og går ud. Vi letter på hatten, bøjer os og siger: Tak for sangen, Kim.«

Årets Åben Klasse/Long Term, vinder - Søren Bidstrup, Berlingske

Dommerne udtaler: »Søren Bidstrups serie viser hele den brede journalistik fra USA kogt ned til nogle virkelig fede billeder. Det her er amerikansk politik, man kan forstå. Vi associerer os så ofte med det land, men denne serie understreger, hvor væsensforskelligt det er. Den rører os måske ikke så meget, men man bliver klogere, for det er virkelig et bredtfavnende portræt af USA med stor geografisk bredde, mange sociale lag, mange miljøer og mange udtryk. Serien er meget gennemarbejdet med 15 store scener, eller måske i virkeligheden 15 små ‘film’. For der er historier i hvert eneste billede, og man kan gå på opdagelse i dem alle, og hele tiden se noget nyt. Her er utroligt mange detaljer uden, at det roder. Dommerne fremhævede bl.a. også billedet af arrestanten og stillede spørgsmålet: Hvorfor er der ikke nogen, der laver den slags i den danske hverdag?«

Årets Danske Hverdagsbillede, vinder - Thomas Nielsen, freelance

Dommerne udtaler: »Thomas Nielsens vinderbillede, som dommerne plukkede ud af en serie, er sprængfyldt med energi. Det er skudt lige på, og der er gang i farverne, bevægelserne og alle elementer i rummet med de mange detaljer. Billedet er også lidt absurd især takket være mandens habit. Men man kan ikke komme uden om, at det er livsbekræftende og generøst, og man bliver glad af at se på det. Det bliver også et billede på velfærdsdanmark og den politiske korrekthed, hvor man udstikker en masse retningslinjer for, hvordan man lever et godt liv uden rygning og med begrænset alkohol. Her er der nogen, som lever på trods af alle disse råd. Der er højt til loftet, og på bodegaen ligger tolerancentærsklen lige så højt: Du vil altid blive respekteret for den, du er.«