Fortsæt til indhold
Kultur

Den svære start på en families drømmerejse

En metalsplint i et øje var tæt på at blive et Waterloo for familien Skriver Firkic, før den i en stærkt amputeret udgave kunne sejle ud af Dragør Havn i juli 2017.

Fransk Polynesien

Vi krydser lige nu. Så tæt til vinden som muligt. Vindene, der blæser i denne del af Stillehavet, er primært sydøstpassaten. Vi skal mod sydøst. Vi skal på værft på øen Hiva Oa i Fransk Polynesien.

Vi skal på land for at bundmale båden og for at reparere en mindre skade, vi fik på roret, da vi ramte et koralhoved for en måneds tid siden…