Fortsæt til indhold
Kultur

Erik Clausen aflyser arrangementer året ud

En brækket hofte tilbage i juli måned trækker ud for Erik Clausen

Filminstruktøren og skuespilleren Erik Clausen har aflyst alle planlagte arrangementer for resten af året, lyder det i en pressemeddelelse fra hans selskab Cirkus Cosmos Clausen.

Årsagen til aflysningerne er et brud på hoften, som Clausen pådrog sig i juli.

»Jeg undskylder mange gange overfor både publikum og arrangører,« udtaler 76-årige Clausen.

»Jeg er ved at blive gammel, har jeg måttet indse, og jeg har brug for ekstra tid til at komme i form igen. Jeg regner dog bestemt med at være klar igen til næste år.«

Aflysningerne gælder blandt andet Clausens satiriske show "Fra Den Ene Hjernehalvdel - Til Den Anden 2.0".

Clausen er i øjeblikket i gang med at genoptræne sin hofte.