»Litteraturen er jo til for at blive brugt, set, snakket om og få anlagt forskellige perspektiver på«
Den 41-årige gymnasielærer Christina Vinter-Thomsen fra Odense har brugt en del af sin sommerferie på et dannelseskursus i Sydspanien med udgangspunkt i moderne litteratur.
Hvad håber du at få ud af en kursusuge i moderne litteraturhistorie?
»Alt muligt. Jeg elskede at gå på universitetet, og det her er en genopfriskning af alt det, jeg lærte dengang. Det er også en rigtig god mulighed for, at jeg kan blive dannet ved at møde nye mennesker, for det er altid i mødet med nye mennesker, anderledes end en selv, at man lærer…