Annonce
Kultur

Ny børneavis skal hjælpe unge i kampen mod fake news

En ny børneavis skal fra september hjælpe børn med at sortere i nyheder og forberede dem til samfundsdebat.

Børn i alderen 9 til 12 år kan se frem til at få en avis målrettet dem fra september.

Der lancerer JP/Politikens Hus en avis kaldet Børneavisen, fremgår det af en pressemeddelelse.

Den skal hjælpe børn og unge med at sortere i nyheder og vise dem, at nyheder ikke kun findes på nettet, siger Louise Abildgaard Grøn, der bliver avisens ansvarshavende chefredaktør og direktør.

- Børneavisen vil tage barnet i hånden i en verden, hvor oplysning om samfundsforhold i stigende grad foregår via de sociale medier, hvor fake news florerer.

- At kunne navigere og sortere i indhold spiller en vigtig rolle for børnenes selvforståelse, identitetsudvikling og dannelse, og det skal denne avis bidrage til. Vi skal forberede børnene på samfundsdebatten, siger hun i pressemeddelelsen.

Børneavisen skal efter planen udkomme hver tirsdag. Selv om den primære målgruppe er børn i alderen 9 til 12 år, kan den læses af børn ned til syv år, fremgår det.

Avisen får en redaktion i Aarhus med tre journalister.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her