Søren Huss: Han var helt fremme i hjemmeskoene
Sangeren og sangskriveren var hverdagens helt ved turnépremieren i Esbjerg, hvor han både bød på inderlighed skruet op til 10 og afsporede monologer.
Der var magelige siddepladser, da Søren Huss åbnede sin turné i Esbjerg. Det var godt. For et begreb, der er næsten uundgåeligt, når man beskriver Søren Huss' nyere sange, er ”tilbagelænet”.
Til gengæld er hans underspillede sange langt fremme i hjemmeskoene, når det gælder emotionelt engagement. Ja, indimellem er sangeren ligefrem oppe i et rødt felt…