Annonce
Kultur

Ikonisk musikmagasin vil ikke længere udkomme på print

Fredag udkommer det sidste fysiske NME-magasin.

Efter 66 år er det slut med at kunne hive en fysisk udgave af New Musical Express - eller bare NME, som navnet gerne forkortes til - ned fra kioskhylderne.

Det toneangivende britiske magasin, der har gjort sine læsere klogere på populærmusik gennem flere årtier, vil udkomme for sidste gang fredag og derefter kun leve digitalt, kan BBC fortælle.

Stjerner som David Bowie, Osasis og Amy Winehouse har prydet forsiden af magasinet, der for første gang kom på gaden i 1952, og som gennem tiden er blevet tillagt æren for at have sparket mange musikalske karrierer i gang.

Musikmagasinernes rebelske rullesten fylder 50 år

NME står også bag den årlige prisuddeling NME Awards.

Magasinet havde sin kommercielle storhedstid i 70'erne, hvor det i en periode lå som det bedst sælgende blad. Siden september 2015 har magasinet været gratis, men det kan ikke længere løbe rundt.

Det er de stigende omkostninger forbundet med produktionen og den hårde kamp om annoncekunder, der nu gør, at man dropper printudgaven. I stedet vil man fokusere på det digitale publikum.

Nyheden om, at den fysiske udgave af NME lægges i graven, har sat fut i hashtagget #ripnme på de sociale medier, hvor fans deler mininekrologer på op til de tilladte 280 tegn og favoritforsider fra det store bagkatalog.

Også stjerner fra grupperne Slaves, The Charlatans og Kasabian og sangskrivere som Billy Bragg og Lily Allen hylder magasinet med små anekdoter og hilsner.

»Da jeg først begyndte, var mine ambitioner at lave et album, tage på turné i USA og komme på forsiden af New Musical Express,« skriver den britiske singer-songwriter Billy Bragg.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her