Nikolaj Lie Kaas: »Det er sjovt at spille en kæmpe idiot«
Nikolaj Lie Kaas havde kun fået en lille rolle i den internationale seriesatsning ”Britannia”. Men så mødte han forfatteren, og pludselig fik han travlt med at lære sine mange linjer til rollen som selvoptaget nar – lidt af en ønskerolle.
Lidt en golden retriever. Og lidt en ræv. Selvoptaget, usympatisk og sarkastisk.
Sådan beskriver den danske skuespiller Nikolaj Lie Kaas sin karakter i den store, internationale HBO-serie ”Britannia”. Han spiller druiden Divis, der, på trods af sit klamme tandsæt, hverken ligner en ræv eller en hund. Alligevel passer begge beskrivelser underligt godt.