Og Gud nåde de stakkels køn
Overalt glider det mod laveste fællesnævner. Hver mand har en stemme, den enes »værdier« er lige så gode som den næstes, og sandheden blæser i vinden – »værdier« er bare et andet ord for meninger.
Det var en af julens glade nyheder, at en newzealandsk forsker, James Flynn, ifølge Ritzaus Bureau skal have regnet sig frem til, at vi i Skandinavien er blevet gradvis dummere i de seneste par årtier.
Intelligenskvotienten er angiveligt faldet med 0,21 pct. pr. år, eller i alt med 6,5 pct. fra den ene generation til den næste. »Dette signalerer uden…