*

Kultur

Vellykket discountfilm tæt på 75.000 solgte billetter

Avaz-brødrenes "Mens vi lever" til bare to mio. kr. klarer sig over forventning i biograferne

Sebastian Jessen spiller over for Julie Christiansen i "‘Mens vi lever". Foto: SF Film

Mehdi og Milad Avaz' debutspillefilm kunne ikke få støtte i Det Danske Filminstitut, men de igangsatte allligevel deres familiedrama, og nu høster de frugten af deres mod.

Filmen med et budget på bare to mio. kr. er set af næsten 75.000 biografgæster, og den oplevede det sjældne fænomen, at den steg publikumsmæssigt i sin anden uge. For hovedparten af filmene gælder det, at besøgstallet falder efter premiereugen.

Til gengæld har det knebet for to støttede danske spillefilm, som er ude i samme periode, at sælge billetter.

Christian Dyekjærs "Fantasten" med Dejan Cukic i hovedrollen har fået en flot modtagelse af mange kritikere, men ude ved billetlugerne er den gået mindre godt.

Gambleren Claus' truende sammenbrud er overværet af lige over 5000 gæster. Den samlede støtte til værket har været knapt 4,5 mio. kr.

Heller ikke Birgitte Stærmoses "Darling" har trods generøs opbakning fra instituttet formået at samle et stort publikum. Historien om den detroniserede balletstjerne, spillet af Danica Curcic, er set af lige over 8000 gæster, men er støttet med knap otte mio. kr.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV anbefaler
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
For 10. år i træk kan Aarhus bryste sig af at have landets bedste sygehus
Aarhus Universitetshospital er kåret som Danmarks bedste store sygehus af fagbladet Dagens Medicin. Det er resultatet af en holdindsats, siger både medarbejdere og ledelse om placeringen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her