Debat: Grøn eller grim omstilling?

Socialdemokratiet har fremlagt et CO2 udspil om landbrugets klimaaftryk. Et krav om at nedbringe udledningen med 50-54% inden 2025.

Man skulle næsten tro, at det var for at lukke et erhverv mere ned ved at komme med dette udspil. At haste noget igennem er i sig selv ikke en kompetence, men blot igen en måde at haste noget uigennemtænkt igennem, der i sidste ende kommer til i at koste mange penge. Man skal være sig bevidst, at vil man en omstilling, der lykkedes, kræver det en rigtig handling, man kan ikke bare skyde genvej.

Indenfor de sidste to år er der sket nogle forhastede beslutninger i sager, som har kostet statskassen mange penge. Det er vel ikke sådan en dans med urent trav, vi er ude i igen?

Arbejdspladser til udlandet

Jeg får lyst til at råbe på ordentlighed, fordi det virker for mig som en flok hovedløse høns, der kan melde sådan noget ud. Det handler for mig om at gøre dette her rigtigt. Vil vi i Danmark gøre noget for miljøet? Vil vi gøre noget for klimaet og nedbringelsen af klimaaftrykket på CO2, ja så skal der ikke skydes genvej, som regeringen foreslår. Så er der noget i min optik, man som minister og parti ikke har forstået.

Man kan ikke på den måde fremtvinge resultater ved at fremskynde en så stor grøn omstilling. Man skal i stedet sætte nogle realistiske mål og sørge for at planlægge det ordentligt, så det på den lange bane bliver holdbare løsninger. Tvinges der på denne måde krav ned over hovedet på vores fødevaresektor og fødevareproduktion, så skal I bare se, hvad der kommer ud af det.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at resultatet bliver, at vi kommer til at se landbrug bukke under, arbejdsløse landmænd, mejerister, chauffører, håndværkere og følgeerhverv til landbruget, der må dreje nøglen om. Arbejdspladser vil flytte til udlandet, fødevareproduktion ligeså - og til lande med større klimaaftryk.

Landmand har selv nedbragt aftryk

Vi får slet ikke rykket på den klimadagsorden, vi så gerne vil have. En ekspertgruppe sidder lige nu og arbejder på en rapport, der skal komme med forslag til at nedbringe CO2 i landbruget. Denne rapport kan sammen med branchen, hvor man også skal sørge for at få landmændene med - det er trods alt dem, der driver bedrifter og dyrker arealer. De har ikke noget imod, der stilles krav, og de vil også godt være med til at sætte ind på denne dagsorden, men at følge det udspil, som socialdemokratiet lige har fremlagt, får mig næsten til at tro, at de slet ikke har forstået, hvad der er i spil eller været ude at se en ejendom eller en ko.

Søndag formiddag var jeg i debat på TV2 News hos landmand Jacob Adler i Finderup. Jacob og hans bror har 1500 malkekøer og dyrker 900 hektar - en stor virksomhed med 20 ansatte. Når man som dem har 1500 malkekøer, er CO2 aftrykket også stort, og det belaster vores klima. Faktisk har de taget ansvar for det af sig selv ved at se på den måde, de driver deres gård, og nedbragt deres CO2 aftryk de seneste år med ca. 15%. De har ventet i flere år på et udspil, hvor der er løsninger, som kan give incitament og råderum til at omstille. En afgift, som afspejler den udledning, der sker, vil motivere til at gå fra sort til grønnere løsninger.

Vi skal også huske på, at der er mange greb i denne her ligning omkring CO2. Teknologiske løsninger udvikles og kan være med til at understøtte, at sort energi ændres til grøn energi, og der er løbende udvikling af produkter.

Her er nogle af løsningerne

Pt. afventer man en godkendelse af et pulver, der blandes i foderet hos dyrene, der så udledes 30% mindre metangas.

Agrifarm i Bjerringbro har udviklet et luft-rensesystem, der fjerner op til 90% af ammoniak dampene i stalden og mere end halverer lugtgener ved hjælp af et lufttæppe under spaltegulvene. Ammoniak opsamles og omdannes til ammonium (væske i stedet for gasform), og væsken bruges på marken til afgrøder. Landmanden skal købe mindre handelsgødning og dermed CO2 reduktion, fordi netop handelsgødning har stort CO2 aftryk.

Danmark er foregangsland, og det vil give god mening, at vi er ”fødevarelaboratorium,” hvor viden og resultater udbredes til hele verden, så vi på globalt plan kan nedsætte CO2 aftrykket. Det er noget, der vil batte noget. At regeringen fremskynder kravene vil sende klimadagsordenen på modsatte kurs. Lad os nu gøre det fornuftigt og gøre det rigtigt.

Der er ingen genvej. Der skal skabes tillid hos forbrugerne, så vi fortsat producerer og udvikler gode grønne løsninger. Og har vi det, vil forbrugerne også på sigt gerne betale for at have gode produkter på hylderne. Så lad nu være med at lave nogle forhastede beslutninger, som kommer til at koste kassen og sætter et aftryk med den modsatte effekt. Nej tak til flere forhastede løsninger.