JP Viborg Briefing 17/01/22
Kæmper for sin oldefars hus
Godmorgen
I dette nyhedsbrev: I år går VVM-undersøgelserne af de to linjeføringer af Den Midtjyske Motorvej ved Viborg i gang. Steen Ancher fra Klode Mølle arbejder for, at en tredje linjeføring kan blive undersøgt, så hans oldefars hus kan blive stående.
Arbejdsløsheden er rekordlav. Det mærker 43-årige Aita Maya Tamang, der er flygtning fra Nepal. For første gang i sit liv kan hun se frem til at få en lønseddel.
35-årige Søs Trier har som en af få danskere fået det fjerde vaccinestik. Det virker ikke som håbet, men livet som kronisk syg har i forvejen lært hende, at det ikke kan svare sig at håbe for meget.
Dagens nyhedsbrev er på 765 ord, og det tager knap fire minutter at læse.
Dagens udvalgte: Foreslår ny linjeføring længere mod vest: Motorvejen kommer til at gå gennem Steen Anchers stue.
Kæmper for linjeføring længere mod vest. I 1910 byggede Steen Anchers oldefar et hus på Klode Mølle Vej. Siden har det været i familiens eje, der er bygget til, og huset er et skattet sted for familien og deres fritidsinteresser i det naturskønne område umiddelbart ved Kompedal Plantage.
I sommeren 2021 blev to linjeføringer til den kommende Midtjyske Motorvej, som blandt andet går forbi Viborg, offentliggjort. Begge linjeføringer samles og går lige igennem Steen Anchers hus.
For var de to mulige linjeføringer de rette? Eller var der en anden mulighed?
De mener at have fundet en bedre løsning, som tilgodeser både natur, økonomi, erhvervsliv og arbejdspladser - og også dem selv, erkender Steen Ancher.
JP Viborg har spurgt transportordførerne fra henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre om, hvad de mener om den foreslåede linjeføring. Du kan læse om S her og V her.
Kort overblik: Lotte Kofoed Lauritsen er uddannet social- og sundhedsassistent men leder i dag en genbrugsbutik, Wilbek går ind i sag om varmepriser, Jan Zamburek er kommet til Viborg, og så leder politiet efter en mand i en afpresningssag.
-
46-årige Lotte Kofoed Lauritsen er ny leder af TakeNOW i Viborg og har flere uddannelser og en del traumatiske oplevelser med i rygsækken. Blandt andet mistede hun sin mand, da deres datter var nyfødt.
-
Prisen på naturgas er steget markant, hvilket er uheldigt for en by som Viborg, der næsten udelukkende drives af fossile brændstoffer, så nu går borgmester Ulrik Wilbek (V) ind i sagen.
-
Jan Zamburek er kommet til Superligaen for at jagte sit helt store gennembrud efter et ophold i engelske Brentford, hvor de mange danskere har introduceret ham for dansk fodbold.
-
Afpresningssag med nøgenbilleder kræver endnu en mand varetægtsfængslet – nu skal han bare findes.
Det skal du også vide: Hun er analfabet og kan hverken tale dansk eller engelsk: Nu har hun fået fast job.
Rekordlav arbejdsløshed. For to uger siden skete noget, som aldrig før er sket i Aita Maya Tamangs liv. Hun var til jobsamtale og fik et job.
Hun smiler for sig selv og er synligt glad, når hun via sin tolk fortæller, hvordan hun var til samtale om formiddagen og allerede om eftermiddagen skulle møde ind på sit arbejde som opvasker på Hotel & Restaurantskolen på Viborgs største uddannelsesinstitution Mercantec.
Da Aita Maya Tamang kom til Danmark for 10 år siden, havde hun aldrig set en opvaskemaskine.
Vi holder øje med: Hun er en af de få, der har fået fjerde vaccinestik. Men det virker ikke.
Virker ikke på alle. Ikke en eneste af fire vaccinationsdoser har ført til, at 35-årige Søs Triers krop har dannet antistoffer.
Hun er en af de indtil videre 75 danskere, der har fået det fjerde vaccinestik mod corona, fordi hun lider af to kroniske gigtsygdomme.
Dem tager hun medicinen Rituximab halvårligt for at dæmpe. Men medicinen dæmper også vaccinens effekt.
Derfor har det seneste boosterstik i rækken også været uden den synlige effekt, der hedder dannelse af antistoffer. Det vides derfor ikke, om Søs Trier kommer til at kunne beskytte sig mod corona.
Fik du læst? Viborg får minksekretariat: Det skal de omkring 40 ansatte lave.
Nu skal regningen gøres op for de lukkede minkfarme og følgeerhvervene, som samlet står til at få udbetalt milliarder for nedlukningen af erhvervet. I den forbindelse er der nedsat en række kommissioner, som skal behandle sagerne og tage stilling til udbetaling af erstatningerne.
Kommissionerne vil blive bistået af et minksekretariat, som holder til i Toldboden i Viborg. Bliv klogere på, hvad sekretariatets medarbejdere laver her.
Du er velkommen til at kontakte redaktionen på jpviborg@jplokal.dk, hvis du har input til historier eller forslag til emner, vi skal have fokus på.
Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev af en bekendt og selv ønsker at oprette dig, kan du tilmelde dig her.